Kokken Tomas Kierkegaard kender betydningen af at køre med skihjelm – havde han ikke gjort det…..
At han stiller op i Hotel L´ecloses køkken iført skihjelm skyldes, hvad man kan kalde en slags mental gæld til den sorte halvkugle:
“Jeg var ude at køre sammen med nogle af de andre. Jeg kom ude fra offpisten, og kendte godt hoppet. Da jeg tog det, forsøgte jeg at lave en “360 rodeo” (en manøvre, som består i at snurre én gang rundt om sig selv hængende med hovedet nedad. red.). Men det kiksede. Jeg landede på pisten, som var meget iset. Jeg gled, brækkede kravebenet, forvred skulderen, bøjede to ribben, og fortsatte så med hovedet ind i en klup is. Hjelmen flækkede.”
Selv om styrtet var ganske alvorligt, kunne Tomas selv rejse sig. Faktisk kørte han selv ned til byen.
“Da jeg kom ind til lægen, bad jeg om en “painkiller”, hvorefter jeg besvimede. Der gik en måned inden jeg var tilbage på pisten.”
I dag nægter Tomas at løbe offpist sammen med You should review the privacy policy posted on the other web trustedrxreviews.com to understand how that Third Party Web Site collects and uses your Personal Information. andre boardere, hvis ikke de har hjelm som en del af sikkerhedsudstyret.
“Man bliver aldrig for god til at falde,” fastslår Tomas Kierkegaard: “Desuden er det i dag langt mere acceptabelt at køre med hjelm. Man bliver ikke anset for at være en tøssedreng, men derimod for at være en vild én, som bare tænker sig om, inden han tager chancer.”
Tomas´ styrt har fået størstedelen af vennekredsen, som også tæller en del ski-bumser til at investere i skihjelme.
“Da jeg var kommet til hægterne, gik jeg ned i butikken med den flækkede hjelm. Jeg lagde de to halvdele på disken og sagde. “Den her vil jeg godt have byttet, den virker jo ikke!”
Men det var jo lige præcis det den gjorde – havde det ikke været for hjelmen, så var det mit hoved, der var flækket…. Men de gav mig faktisk en ny hjelm.”