I åbent og overskueligt terræn er det fedt at give den fuld pedal med store bløde sving, mens smalle render og rigtig stejle sider kræver at hvert sving sidder rigtig præcist så tempoet kan holdes nede. Det stiller ikke bare store krav til alsidighed hos skiløberen, også udstyret skal følge med.

Telemark på “alpin” – freerideski

Telemarkskiløbet har for mange år siden overhalet producenternes idéer om hvad telemark er – det er ikke længere vadmelsbukser og knortekæp, men derimod høj fart og krævende terræn der opsøges. Resultatet er at de fleste ski der laves specifikt til telemark, er alt for bløde og ikke opfylder de krav, den moderne telemarker stiller.
Med de alpine freerideres indtog “på telemarkernes område” er der kommet mange nye og ofte meget bedre ski til. Ski som netop er lavet til den alsidighed, telemarkskiløb handler om. Derfor vælger de fleste telemarkere i dag alpine freerideski frem for skiproducenternes “telemarkski”.

Når freerideski bruges til telemark, kræver det bindinger og støvler, der matcher de bredde ski for at kunne holde kanten og udnytte skiene fuldt ud. Det betyder kraftige og høje støvler og minimum kabelbindinger.

Tidligere var det et stort problem for dem, der kørte “lidt hårdt” telemark, at skiene ikke var solide nok. Brækkede ski, bindinger der blev revet af, forski der deformerede m.m. var ikke ualmindeligt.

I dag, hvor mange ski koster op mod kr. 5000.00, er det naturligvis afgørende, at man også får en god ski. Det gælder såvel egenskaberne på bjerget, som den service man får, hvis/når noget ikke er lavet godt nok. Alpine freerideski er dog normalt langt mere solide end de spinklere telemarkski. Det giver væsentlig færre problemer med brud på skiene eller bindinger der rives løs. Vores erfaring er da også, at langt de fleste producenter/butikker ombytter ski, der skades, også når der kan rejses tvivl om grunden – Formentlig fordi det drejer sig om så få ski, at det betragtes som en selvfølgelig service og god markedsføring.

I denne test er det så vidt muligt producenternes topmodeller inden for freeride, vi har testet. De er dermed tænkt og udviklet til dygtige skiløbere og kræver derfor ofte en god skiløber at udnytte dem fuldt ud. Dog fungerer nogle af dem fint, selv om teknikken ikke lige er helt skarp endnu. Her skiller Rossignol B3 sig ud ved at være en meget letkørt og alsidig ski. Mens de stive ski typisk er vanskeligere at køre på og kræver, at der arbejdes og køres til for at få nok tryk på skien- men så kommer der også noget igen.

Farten er meget afgørende for trykket på skiene. Jo mere fart – jo mere kraft er der at trykke med. Skiløberens vægt spiller naturligvis også ind, men farten spiller den største rolle.
Har du ikke teknikken eller modet til at få nok fart og dermed tryk på skiene, vil du ofte være bedre tjent med at tage en af de bløde ski og evt. gå lidt ned i længden. Du bør ikke gå ned i bredde – bredde ski er en fordel for alle skiløbere der vil ud i offpisten uanset niveauet.

Der er normalt ikke den store forskel på vurderingen mellem telemark og alpin teknik. Det er mere er et spørgsmål. om skiløberen der har dem på. Nogle af de helt stive ski kan dog være meget krævende at udnytte optimalt på telemark.

Hvor lange ?

Vælger du freerideski omkring din egen højde, går du ikke helt galt i byen. Er du rigtig god teknisk, eller skal det være et par cruisere, kan du vælge ski, der er lidt længere. Mens du godt kan gå 5- 10 cm under hovedhøjde, hvis du vil have en mere letkørt ski, eller hvis snowparken også trækker.

Mange modeller er for øvrigt ganske forskellige afhængige af længden, hvor stivheden og sommetider også bredden ændres med længden. F.eks. er der ganske står forskel på spændet i en Rossignol B3 i 178 cm og samme model i 185 cm. Der er ingen forskel på valget af længden, om du kører alpint eller telemark.

Den bedste ski findes ikke!

En ski. der er optimal til det hele. findes ikke, der er derfor heller ikke en ski. der er bedst!
Der er forskel på skiløberen. på underlaget. på dagsformen og på hvad man lige har lyst til den enkelte dag. Her er dog et par tommelfingerregler:

Hvis skien skal være god i rigtig dyb sne, skal skovlen være høj eller blød, så skien ikke “dykker”. (På telemark er det mest inderskien. der dykker).

En blød bøjebue giver typisk en ski, der er let at have med at gøre og ikke kræver så mange kræfter, men den bliver mindre stabil i høj fart og giver mindre “igen”.

En ski med en hård bøjebue stiller derimod flere krav til løberen. Men hvis man kan udnytte det hårde spænd, kan man også få meget mere igen.

Større bredde giver bedre flyd og gør særligt svært underlag lettere. Til gengæld mister man hurtighed i omskiftningen mellem svingene og noget af kantgrebet på iset underlag.

Nogle ski lægger op til at “cruise” eller køre stærkt, de “pløjer” sig igennem det meste, mens andre ski lettere bliver “slået ud af kurs”. Dette betyder særligt noget i svær offpiste, hvor underlaget er meget ujævnt. Typisk hænger dette sammen med, hvor stiv skien er (særligt forskien).

I sidste ende er det op til ens temperament som skiløber, hvad man foretrækker.

Forskellige freerideski

Freerideski kan i dag opdeles i flere underkategorier afhængig af, hvor på bjerget man helst vil have, de skal være mest optimale:

Er det vigtigt, at de også er gode på pisten og måske lidt i pukler, vælges typisk ski med en lidt stivere forende og mindre bredde på midten samt en ganske stor taljering f.eks. Stöckli Stormrider XL.

Er det derimod offpiste under alle forhold, der trækker mest, og ikke kun når der er pudder, bør man gå efter freerideski med en større bredde på midten. F.eks. Rossignol B3 og Stöckli DP.

Endelig er der så twintip skiene. De kan igen deles op i 2 typer afhængig af bredden, en “smal” til freestyle i snowparken og en bred, hvor fokus er på freestyle og newschool i offpiste. Eks. på “smalle” twintip ski er: Rossignol FS og Salomon 1080. Eksempler på bredde twintip ski kan være Stöckli Snake, Rossignol Scratch og Salomon Pocket Rocket.

Hvordan er testen lavet?

Hovedparten af testen er foretaget på en 14 dages testtur rundt i De Franske Alper, hvor Marie-Louise Saaby. Martin Sparvath og Jakob Hertz stod for det hårde job at være ski-testere. På denne tur havde vi stort set alt slags vejr. (desværre havde vi ikke pudder hver dag). Desuden er de blevet testet på FarOut`s Telemarksamling og øvrige kurser i Hemsedal. Det betyder, at skiene er testet under noget nær optimale forhold, hvor de enkelte testkørere har haft god tid til at lære den enkelte ski godt at kende under rigtige vinterforhold og ikke kun på en gletschers sommersne!
Ud over” hovedtesterne” er der en lang række andre telemarkere, på noget nær alle niveauer. der har prøvet skiene. De kommentarer og holdninger, vi har fået fra disse løbere, indgår naturligvis i den generelle tekst om de enkelte ski.
Jakob Hertz kører pudder på Rossignol Scratch BC.

Stedet er Saint Foy i Frankrig.
For telemark delen (hvor bindingsvalget er ganske væsentligt) er alle ski er testet med Rottefella Chili binding og for de flestes vedkomne også med Linken bindingen. Som udgangspunkt er bindingen sat 2½ cm foran balancepunktet, dog er twintip skiene sat efter støvlemidt til støvlemidtmærket på skien (ved det forreste mærke). Stöckli XL blev flyttet yderligere 4 cm frem. hvilket var en klar fordel for denne ski.
Atomic TM ex

2005 udgaven af den gamle kending 10 ex. og den er ikke så forskellig fra de foregående udgaver.

Vi havde dog en klar fornemmelse af, at den var blevet en smule blødere i spændet, hvilket gør den lidt mindre krævende at kører på. Desværre er der også røget lidt af “sprællet” i skien på den konto. I offpiste og opkørt sne kører den uden problemer gennem det hele, holder fin retning og kant, hvor det kræves. Når det bliver rigtig dyb pudder, er det let at få en god rebound fra skien.
Vi savnede den udfordring og lyst til at lege, vi havde på forgængeren.
En ski for dig, der ikke vil udfordres alt for meget af skien, men hellere vil udfordres af terrænet. Både i offpiste og på pisten. Vælger du den lidt længere (plus 5-10 cm). får du en rigtig god cruiser der ligger stabilt og godt.

Bredde: 117 – 84 – 109

Dynastart Legend 8000
Legend 8000 er lavet på Dynastars fabrik i Chamonix. hvor også deres Pro-ski laves. Men Legend 8000 er langt fra lige så stiv som pro-skiene, men er derimod super enkel at gå til uden at være “pro”.
Der er tale om en meget alsidig ski, der gør det rigtig godt både på pister og i langt det meste offpiste. Men ikke en ski med så meget spræl og respons, som den dygtige skiløber normalt foretrækker.

En meget jævn bøjebue, og god balance mellem spændet i for- og bagende giver en ski uden overraskelser. Eneste store overraskelse var, da bagenden af den ene ski knækkede ved landingen fra et mindre drop. En landing (uden styrt!), hvor skien afgjort ikke burde være knækket. En fejl, der selvfølgelig kan ske for alle ski. Desværre ville den danske importør (Skitech) ikke ombytte skien, da vi kom hjem! Meget beklageligt. særligt hvis man har betalt kr. 5200.00 for den!

Bredde: 116 – 79 – 102 mm.
Pris: 5200.00

Völk 7/24 PRO

Klart testens bedste ski på piste. Det hårde spænd giver sammen med det noget “smalle” sidecut et kantgreb, der holder – ligegyldigt hvor iset underlaget bliver.
I offpiste får man lidt en følelse af gamle dage – dengang hvor der blev stillet nogle andre krav til skiløberen. – Der skal arbejdes, og man skal være ganske præcis i sit skiløb.
Men 7/24 Pro er alligevel en rigtig god allroundski, selvom den gerne måtte være lidt bredere, for at være helt i top til krævende offpisteforhold.

Til dig, der godt vil køre både alpint og telemark, har denne ski et rigtig godt system til fastgørelse af bindingen. To skinner er bygget ind i skien, herpå skydes en plade ind over skinnerne og fastgøres med en enkelt pal. Derved bliver det let at have to plader med forskellige bindinger monteret eller at justere placeringen.

Bredde: 115 – 77 – 104
Pris:

Rossignol Scratch BC

Bred twintip ski med herligt meget spænd. En ski, hvor det er rigtig svært at holde det indre legebarn tilbage.

En ganske stiv forski giver gode egenskaber, når der skal Cruises. og den pløjer sig fint igennem det meste. Bagenden derimod er mere blød, så det bliver enkelt at lave mere skærende kortsving eller justere lidt svinget igennem. En rigtig stor fordel i teknisk svært føre og nede i skoven. På pisten holder den et overraskende godt kantgreb og ligger stabilt og roligt, selv i ganske høj fart.

Scratch`en er ikke en ski, du bare tager på – den kræver noget tilvænning. før man fanger, hvordan den skal køres optimalt, men jo mere vi kørte på den. jo mere begejstret blev vi. Afgjort en testvinder for dig, der vil det hele fra piste og snowparker til offpiste under alle forhold.

Bredde: 122 – 90 – 115 mm.
Pris: 3799.00

Rossignol B3

Alle kan køre offpiste, hvis man bare har det rigtige udstyr. Med B3`eren er man rigtig godt på vej.

Op med liften, på med skien og ud i et hvilket som helst føre. B3`eren er super enkel at gå til uanset skiløberens niveau. Begynderen nyder den store bredde og en meget rolig ski, mens den mere aggressive løber, der presser godt på skien, får fornemmelsen af at blive “skudt” op af sneen mellem hvert sving.
Det er ikke en ski som Scratch`en, der appellere til at hoppe og lege, men mere en ski, der vil ud på opdagelse.

Hårdt underlag er dog ikke sagen for en B3 og slet ikke hvis man vil forsøge med kortsving på isede pister. Men holder man sig til lidt mere “ægte” freeridestil og cruiser i store sving, holder den glimrende kant også på pisterne.
Efter selve testen har vi i øvrigt sat et par Diamir Freeride randonnée bindinger på B3`eren – et setup der “sparker røv” for at bruge et godt dansk udtryk.

Bredde: 122 – 94 – 112 mm.
Pris:

Stöckli Stormrider XL

Stöckli vil med Stormrider XL tydeligt ind på freeride scenen.
Det er dog en ski, der kræver meget tid, før man lærer den at kende, men selv efter ganske mange dages test, blev vi aldrig rigtig glade for den. XL`eren blev ved med at være noget tung at få rundt, når underlaget blev lidt blødt, mens den på piste og i opkørt sne var dejlig stabil og indbød til at køre stærkt. Flere på testholdet måtte pendle noget mere end ellers for at få den til at makke ret.
I sammenligning med de andre ski i testen vil vi nærmere karakterisere den som en rigtig god pisteski. Så går du efter en super pistecruiser, der også fint klarer, et smut ud i det bløde, er Xl`eren et godt bud til den rutinerede løber med et kraftfuldt skiløb. Men en rigtig freerideski, syntes vi ikke rigtig den er.

Bredde: 102 – 75 – 116 mm.
Pris: 4699.00

Stöckli Stormrider DP

Selv om vores testmodel på 202 cm desværre var lige lang nok til vores færdigheder, gav DP`en et super positivt indtryk. Den er dejlig bred, og sammen med et rigtig hårdt spænd giver det er en fuldblods freerideski for den gode skiløber. En cruiser i ordets bedste betydning. Store sving i alt føre og svimlende fart uden den mindste antydning af, at skien sætter begrænsningen for, hvor hurtigt det skal gå. Den lange længde kræver dog sin mand, hvis der skal laves bare lidt mindre sving.

Er du til høj fart og ski, der ligger super stabilt uanset, hvad du gør ved dem, er DP`eren helt sikkert et rigtig godt bud. Dog vil 202 cm nok være for langt for de fleste, men i 180 eller 190 cm – uha. for en ski.

Bredde: 123 – 91 – 111 mm.

Stöckli Snake

Rigtig sjov legeski til dig, der vil det hele både på pisten, i parken og offpiste.
Stöckli kan det der med at få en ski til at ose af kram, og Snake`en er ingen undtagelse – men ud over at være en super cool ski at se på, er den også en rigtig dejlig ski at stå på. Livlig og hurtig på pisten og super stabil i høj fart, ligegyldigt hvilket underlag der måtte være.

I offpisten skal man være over den og helst køre den ganske hårdt og med fart på for at holde sporet. Men da Snake`en er en ski, hvor det er meget svært ikke at lege, er det kun motiverende at skulle “være på”.
Trods twintip betyder det hårde spænd, at den ikke er helt optimal i halfpipe og i parken.

Bredde: 108 – 80 – 114 mm.
Pris: 4599.00

2 kommentarer til Telemarkski-test – 2005

Kuno siger (1-17-2012 08:38:48):

Hey – interessant artikel, men det er nok en god ide, lige at løbe den igennem for grammatiske fejl. Der er for mange punktummer…………..





admin siger (1-17-2012 14:22:41):

Hej Kuno,

Tak for din kommentar. Vi har haft nogle issues med at “,” blev til “.” da vi flyttede indholdet til det nye site. Denne artikel smuttede igennem vores egen gennemgang.