Tag: udvikling

Lektien efter 30 år som skilærer

Mens vi er blevet ældre og ældre, er skiløbet blevet yngre og yngre

For lige præcis 30 år siden (1982) modtog  jeg ved en fin ceremoni et rødt stofmærke, hvorpå der med guldbogstaver var broderet ordet “Skiinstruktør”.

Mærket fik en fremtrædende plads på trøjen, man var vel lidt stolt

Jeg var naturligvis pavestolt, men hvad jeg ikke vidste var, at min skilærer eksamen samtidig markerede begyndelsen på en efterhånden ganske lang rejse. I mange  de 30 år, der er gået siden, har en stor del af mit arbejde drejet sig om skiferie og skiløb. Min passion og min hobby er på mange måder også blevet mit arbejde.

Selv om skiløb i dag handler om præcis det samme som i 1982, nemlig at løbe fra højre til venstre og fra venstre mod højre, og tilbage igen, så har skiløbet udviklet sig eksplosivt i tiden siden 82. Og heldigvis for det.

Eksplosionen har primært været mental!

Ganske vist har både tøj og udstyr  ændret sig meget på 30 år, men den helt store udvikling ligger i den måde vi opfatter skiløb på.

Tidligere var skiløb noget man skulle lære. Noget man enten var god eller dårlig til. Og var man dårlig, skulle man hjælpes af en person med rødt mærke på brystet. Skiløb var så at sige et problem, der skulle løses. Og vi, der var eksperter, kom ilende med løsningerne: Pedalsving, omstigningssving, klappeplov og hvad ved jeg.

Men pludselig dukkede snowboarderne op og ville noget andet. De ville simpelthen bare have det sjovt, og de gad ikke lytte til nogen som helst autoriteter. Og da slet ikke en skilærer. Deres uafsluttede pubertetsoprør mod forældrene blev udvidet til også at omfatte skiskole-autoriteter.

Rundt på aftersski-barerne bekræftede skilærer hinanden i at snowboarderne var nogle klaphatte. De kørte for stærkt, for vildt og så scorede de piger med en irriterende lethed, som bestemt ikke gjorde det lettere at acceptere deres tilstedeværelse.

Men snowboarderne havde faktisk fat i noget rigtigt. De gjorde det nemlig klart, at det faktisk var muligt at føle glæde og overskud efter bare 5 minutter i sneen – det behøvede ikke være svært. De tog afstand fra teoretisk undervisning og kedelige øvelser. De var som små børn, der ikke gad vente på gevinsten. De ville have det sjovt – lige nu.

Efter et par år indså skifabrikkerne, at de blev nødt til at lave ski, der var lige så lette at løbe på, som snowboards var det. Og det var netop ønsket om at gøre det let at lære at stå på ski, der var motivation bag opfindelsen af carvingski.

Da man i slutningen af 90erne faktisk var begyndt at bruge forskellige kunststoffer i ski-produktion, var det kun et spørgsmål om tid, før den uundgåelige opfindelse kunne købes i butikkerne: En ski, som var let at få til at dreje. Carvingskien.

Endelig kunne selv begyndere få umiddelbar succes. Der gik ikke længere både to og tre uger inden de røde og sorte pister var indenfor rækkevidde. Og skiene revolutionerede både skiundervisningen og skiløbet. Pludselig blev det mere interessant at snakke om “sjovt” fremfor at snakke om “rigtigt” og “teknik”.

Og det er her, vi er i dag. Når jeg ser tilbage på de sidste 30 års skiløb, ser jeg en klar og vidunderlig bevægelse i retning af mere glæde og mindre korrekthed. Skiløbet er blevet lettere, sjovere og indeholder ikke mange løftede ekspert-pegefingre. Skiløbet er blevet mere frigjort, mindre dogmatisk – og langt mere barnligt!

.. så der er ingen tid at spille: Kast dig ud i sneen og kluk-le, som du gjorde dengang du var barn!

Apropo barnligt: Da vi havde været til den afsluttende skilærer-eksamen smed jeg og mine holdkammerater alt tøjet og demonstrerede hvad vi dengang kaldte “frit skiløb”

Skiudstyr – køb det i denne rækkefølge

At pakke til en skiferie kan være en temmelig tung affære – bogstaveligt talt

Ting som du bør have med på en hvilken som helst skiferie – også selv om det er din første:

Termoundertøj. Det skal være af kunststof eller specielt forarbejdet uld. Ideen med termoundertøj er, at det transporterer sveden væk fra kroppen og holder dig tør.

Et par gode vandafvisende handsker eller luffer. Handsker er mest praktisk, men luffer er varmere. Den absolut varmeste kombination er et par strikkede handsker inde i et par luffer – men det er til gengæld lidt besværligt.

Et par solbriller og et par skibriller. Skibrillerne skal sidde godt på dit ansigt. Her kan det godt betale sig at bruge lidt ekstra penge. Dobbeltglas er at foretrække. Hvis du har gode skibriller mister du ikke lysten til at stå på ski, selv om det er koldt, eller det sner.

Solcreme – i bjergene er både sol og vind hård ved huden.

Gode skisokker (gerne frotté – ikke ragsokker).

Skihjelm – de er mod forventning enormt dejlige at have på

Ting du med fordel kan købe, når du har stået på ski i et par år, og ved, at du vil på skiferie de næste mange år:

Skistøvler – du skal prøve mange forskellige mærker, inden du beslutter dig. Det er svært og tager tid. De fleste erfarne skiløbere har et eller to støvle-fejlkøb bag sig. Søg råd og giv dig god tid.

Skibukser og jakke. Smag og behag er forskellig. Men det er dumt ikke at købe et sæt med Gore Tex eller lignende vandafvisende membran. Hvis du går efter modefarverne, vil du hurtig blive passé. Lad dig ikke forblænde af smarte ekspeditionsagtige detaljer. Du skal på skiferie, ikke bestige Mt. Everest. Jo flere lommer jo bedre, og husk, der skal være lynlåse i dem alle. Der skal være fleece i kraven (så lynlåsen er dækket), og ærmerne skal kunne strammes til (og åbnes op i varmt vejr).

Hvis du ikke allerede har det, så køb en god fleece!

Ting du først skal investere i, når du har stået så meget på ski at du kender dine skimæssige grænser,og ved hvad du kan lide og ikke lide:

Ski. Der findes tusind forskellige slags. Køb først ski, når du er rimelig rutineret, ellers vokser du bare fra dem. Og den der med, at “de her ski holder 10 år”, kan du godt glemme. Om 10 år har udviklingen gjort dine ski håbløs gammeldags. Skal du købe carvingski? Ja, du skal! Alene af den grund, at man faktisk ikke kan få andet. Lyv ikke om dit niveau overfor ekspedienten. Er du generelt en blærerøv eller meget selvudslettende, så få en ven, der kender dit skiløb med i butikken. Hvis ekspedienten skal rådgive dig godt, skal han/hun have reel besked.

Bindinger – køb dem der følger med skiene. Og hvis der er flere mulige, så og vælg dem ekspedienten fortæller dig passer til din vægt og løbestil. Bindinger fungerer ikke optimalt. hvis de er strammet helt til (fordi du har købt en juniorbinding,selv om du vejer 110 kilo). eller hvis de er løsnet helt (fordi du er begynder. men gerne ville ses med et par konkurrence bindinger).

Stave. Prøv forskellige og oplev, hvor vigtigt det er, at de er lette nede ved spidsen. Har du mange penge, så køb et par af kulfiber. Dem skal du dog huske at tage med dig, når du går ind på bjergrestauranten og spiser frokost – ellers forsvinder de.

En lille rygsæk – den skal sidde godt på ryggen. Den reklamerygsæk du fik nede i banken duer ikke, den bliver du bare træt af at løbe rundt med. Og husk, hvis du har rygsæk på, så vil hele familien og alle dine venner gerne “lige ha denne her hue og de her briller med i den”. Den bliver tung – men det er sødt af dig.

Neopren knæbind. Hvis du har stået på ski i mange år, er adet måske begyndt at værke lidt i knæene. Er du nået dertil, så kan du med fordel investere i et par knæbind af neopren. De holder knæene varme, støtter og beskytter en lille smule mod slag, men ikke mod vrid. Primært er de meget behagelige at have på.

På ski med høje hæle

En del bindinger sidder monteret på nogle ofte ret tykke plader. Hvad er effekten af dette, og skal man vælge at få hævet sine bindinger? Få forklaringen og svaret her.

Pladerne, som hæver skiløberen nogle cm, er opfundet til world cup løberne. For dem gælder det om at mindske friktionen mellem ski og sne samt at få bedst muligt kantgreb som værn i kampen mod centrifugalkraftens ufattelige kræfter. Men man behøver ikke at være World Cup løber for at få hjælp fra sit udstyr.

Her følger en beskrivelse af de vigtigste fordele og ulemper ved plader.

Fordele:
Står du højere oppe på skien, kommer du længere væk fra skien, når du læner dig ind i svinget. Den masse du læner ind i svinget vil altså balancere på en længere vægt-arm. Det vil sige, at hvis du læner dig f.eks. 25 grader ind i svinget, så vil du (hvis du bruger plader) faktisk have mere masse inde i svinget. Jo højere plader, desto større er effekten.

Man kan sammenligne effekten med en gammeldags dåseåbner. Den slags man skal vrikke rundt langs dåsens kant. Dåselåget er sneen, tappen på dåseåbneren er dine kanter, og når du presser med hånden på grebet, svarer det til den masse du læner ind i svinget for at få kantgreb i sneen. Det bliver altså lettere for dig at presse tappen gennem låget jo længere grebet på dåseåbneren er. Det er vægt-armens længde, der gør det lettere, eftersom massen kommer længere væk fra tappen – eller med andre ord, længere ind i svinget.

Virkningen er, at skien griber lidt bedre i sneen. I konkurrenceøjemed er der ydermere den fordel, at hvis man kan skære den samme radius med mindre kantvinkel (fladere ski), så betyder det mindre friktion mellem ski og sne og dermed højere fart. Grunden til at radius bliver mindre selv om skiene ikke er kantet så meget, er at den øgede belastning (på grund af den lange vægt-arm) får skiene til at bøje mere.

Pladerne har yderligere den funktion, at støvlens side først rør sneen ved en større kantvinkel (meget kantet ski), og at man derved ikke risikerer at miste kantgrebet, fordi støvlen løfter skien op af sneen. Her er der tale om ekstreme kantvinkler, som det ses i konkurrencer og ekstrem-carving.

Høje bindinger har desuden ofte en indbygget funktion, som skal sikre at skien bøjer jævnt. Også under støvlen. Bindingens for- og bagende kan derfor ofte bevæge sig frem og tilbage i et spor. Rent sikkerhedsmæssigt er det også en fordel. Skien bukker ikke sammen om støvlen, hvilket kan forhindre bindingen i at udløse korrekt: Et hyppigt fænomen ved styrt i fx pukler.

Bindingen udløser altså ved den ønskede belastning ligegyldigt situationen. Derudover har pladerne også den funktion, at skiens vibrationer dæmpes. En dæmpet ski vil føles roligere og mere retningsstabil – specielt ved høj fart. Tykke plader og høje bindinger er udviklet til lange skærende sving og det er også her, at udstyret fungerer bedst og hjælper dig mest.

Ulemper:
Den øgede belastning er MEGET belastende for vores led – specielt knæene. Da man først begyndte at hæve støvlerne testede man en hel del plader og bindingstykkelser for at finde den optimale kombination. Med resultatet af de forskellige tests fandt man frem til, at så længe led og muskler kunne holde, gjaldt reglen: Jo højere hævet over skiene, desto hurtigere gennem portbanen.

Problemet var bare at led og muskler ikke kunne holde. Derfor indførte man en regel for konkurrenceløbere: Max 55 mm fra støvlesål til skisål og max 55 mm fra fodsål inde i støvlen til støvlens udvendige sål, målt ved hælen. Altså alt i alt 11 cm fra fodsål til skisål. Med mindre at man er meget godt trænet og en meget god skiløber, vil jeg ikke anbefale at man prøver med større afstand! Min anbefaling til de fleste allround skiløbere vil være 4-5 cm fra skisål til støvlesål.

En anden ulempe ved stor afstand fra ”sål til sål”, som det hedder i fagsproget, er at det bliver langsommere at skifte fra kant til kant. Altså at komme fra et sving over i det næste. Grunden hertil er, at man skal højere op over skien, og derved bliver tyngdepunktets vej ind i det nye sving længere. Høje plader er altså ikke optimalt til kortsving. Skien vil også blive væsentligt tungere og dermed knap så livlig eller letdrejelig i de små kvikke sving og i puklerne. I stejlt eller smalt terræn er det også mere vanskeligt at holde snekontakten.

Sammenfatningen er derfor: De høje hæle er kommet for at blive, og det er op til den enkelte at vælge udstyr som passer til niveau, foretrukne terræn, fysik og løbestil.

Ligesom rigtige høje hæle kan være noget af en udfordring i nattelivet, så er høje hæle under skistøvlerne heller ikke noget for nybegyndere.

Carvingski

Anoreksilignende skitype, som blev opfundet i sidste halvdel af 90erne.

Carvingski har en meget smal talje, mens de er brede i enderne. De bliver også kaldt timeglas ski.

Det er ikke kun Stenmark, der er vild med elan, jeg er også..

Skienes store fordel er, at de står fantastisk godt fast i svinget – de skrider ikke ud.

Carvingski har haft voldsom indflydelse på selve teknikken. Det er blevet væsentligt lettere, at stå fast i hele svingets længde. Med carvingski under støvlerne skal der ikke arbejdes så meget, for at få skiene til at dreje.

I begyndelsen vil overgangen til carvingski virke en smule kejtet, men følelsen vil hurtigt blive afløst af tilfredshed – og fart. De fleste skiløbere vil opleve, at de får lyst til at køre stærkere, fordi de pludselig får mere kontrol over deres skiløb.

Der findes mange forskellige typer carvingski. I den ene ende er der legetøjet, der ikke er mere end 40-50 centimeter lange. I den anden ende findes storslalom- og styrtløbs-ski, som ikke er helt så taljerede. For alle carvingski gælder det, at de er blevet en del kortere, end traditionelle ski. Men i dag snakker man ikke så meget om skienes længde, men i stedet om skienes svingradius.

Svingradius fortæller noget om, hvor skarpt skien kan dreje. En svingradius på 9 meter er kort, en svingradius på 24 er lang. Tallet beskriver radiusen på den cirkel skiene ville kunne lave, hvis man tænker sig, at skiløberen laver et sving, der udgør en hel cirkel.

Carvingskien er ingen ny ide. Man har længe vidst, at en stærkt taljeret ski vil dreje skarpere, når den bliver kantet og belastet, men man har ikke kunne bygge den. Skiens ender fladede så at sige ud. For at få den ønskede torsionsstivhed, så skien kunne kante, blev man nødt til at bygge skien meget stiv. Byggede man derimod skien blød nok til at bøje, så mistede skien sin torsionsstivhed (sit kantgreb).

Med kontrollen af de nye materialer kan man nu bygge ski med en høj torsionsstivhed, men samtidig blød nok til at bøje. Og det er hemmeligheden bag en carvingski: Blød i længderetningen, men så stiv at det ikke er muligt at vride den (som en karklud).

Længden af skiene er også blevet kortere. Igen er det kontrollen af materialer vi kan takke. Kortere ski har simpelthen nu det samme kantgreb som længere ski havde før i tiden. Hvad længde skal jeg så vælge? At vælge ski ud fra sin kropshøjde er en god tommelfingerregel, men faktisk er faktorer som vægt, teknik, aggressivitet og terræn langt mere relevante (skien kan jo ikke mærke hvor høj du er, men kun hvilken vægt du overfører til skien).

I det følgende vil jeg kort beskrive nogle af de forskellige skityper og give et længde-råd ud fra højde – men husk at overveje de andre faktorer også.

Race carver: radius ca. 18-30 m. Længde +10/+15 cm. Større sving, høj fart, piste.

All round carver: radius ca. 15-22 m. Længde  +/- 5 cm. Alle sving, god fart, alt terræn.

Fun carver: Radius ca. 10-14 m. Længde -10/-20 cm. Små sving, medium fart, piste.

Easy carver: Radius ca. 20-30 Længde +0/-5 cm. Alle sving, roligt tempo, piste (alt terræn).

All mountain: Radius ca. 20-30 Længde +0/+10. Alle sving, god fart, specielt off piste,

Snow Blades: Radius under 10. Længde ca. 1 m.-1.1 m. Alle sjove og skøre sving, medium fart. piste (alt terræn).