Tag: offpiste

Bagvægt i offpiste – hold dig fra det

Der findes en del myter inden for skisport.

En af dem er, at man skal løbe med bagvægt i dybsne. Det er noget forvrøvlet sludder. Men der er en god forklaring på hvordan myten er opstået:

Når man betragter en skiløber løbe ned af en stejl bjergside i dybsne, og man sammenligner skiløberens krop med sneens overflade, ser det ud som om han løber med bagvægt. Men i forhold til sine ski (der jo ikke er parallelle med sneen) er han faktisk i jævnvægt. Altså – du skal løbe med vægten jævnt fordelt ud over dine ski,når du dyrker off-pist skiløb!

En del begyndere løber med mere eller mindre konstant bagvægt. Ofte skyldes det frygten for farten. Desværre bevirker bagvægt, at man får mere og mere fart på – så det er ret uheldigt.