Tag: lifter

Hvor skal vi tage hen, Hugo?

I nat drømte jeg om Hugo! Du ved ham tegneseriefiguren med de store ører og den metalliske stemme: “Hvor skal vi hen du?”. Drømmen skyldes ikke, at jeg savner eleva2eren, de kvindelige Hugo-førere eller Hugo selv. Drømmen var nok snarere et resultat af, at jeg i øjeblikket dagligt bliver ringet op af venner, familie, kolleger og venners venner.

Hvor skal vi hen du?

Og de stiller allesammen det samme spørgsmål: “Hvor skal vi tage hen på skiferie? Giv os et godt råd, du!” Det ligger ligesom i luften, at jeg helst skulle kunne hive navnet på et snesikkert, billigt, velfungerende, varieret, børnevenligt, og hidtil ukendt skiområde op af min skihue.

“I skal bare rejse til xxxx, dér får I en perfekt skiferie. Området er godt for begyndere, extremløbere, snowboardere, gourmeter, pensionister, studerende og de der gerne vil have vild luksus til små penge,” håber de, at jeg siger. Men selv om jeg har stået på ski i 35 år og kender et utal af europæiske skiområder, kan jeg ikke fortælle dem, hvor der er bedst. I takt til de tunge suk i den anden ende af telefonrøret, må jeg gang på gang komme med den nedslående besked: “Det bedste område findes ikke!”
Som kommende skiturist bliver man nødt til at gøre sig klart, hvad det er for behov, man har. Hvad er vigtigst, afterskiing eller en god børneskiskole? Stejle løjper eller god plads i ferielejligheden? Når man så har tænkt lidt over det, findes der naturligvis et hav af tommelfinger-regler, der går det lettere at finde det “næsten bedste sted”. Vi tager et par stykker.

Afterskiing med obligatoriske tømmermænd: Her er Østrig klart førende. Og henlægger man turen forbi store skiområder som Ischgl eller St. Anton, vil man opleve, at man tilhører en minoritet, hvis man stadig kan gå lige et par timer efter at lifterne er lukket. Naturligvis er der også afterskiing i de andre skilande, men kun i Østrig er drikkeriet sat i system. Og i Norge er der flere tyttebær end alkohol-procenter i afterskiing drinksene.

Går man efter lange skidage: Så skal man tage af sted sidst på sæsonen. Især hvis man rejser nordpå, bør man undgå januar og starten af februar.

Er der børn med på turen: Børneskiskolerne i Norge, Sverige og Østrig er (set med danske øjne) klart bedre end de franske og italienske. Og husk, at give jeres børn hjelm på – det er vigtigt. Er ungerne helt små (under 5-6 år), så tag afsted sidst på sæsonen. Der er det varmest og der er sneen ikke så dyb.

Går I efter effektivt skiløb: I Haute Savoire i Frankrig ligger cremen af de franske skiområder. Her er der generelt masser af sne, tjekkede liftsystemer og vidunderlig mad. Og man skal virkelig være en stivstikker for ikke at holde af franske kvinder – men man kommer ikke langt i Frankrig, hvis man ikke taler sproget.

Gider man ikke bo i en satellit-skiby: Det er muligt at finde “rigtige” byer med gode skiområder i næsten alle lande. Det giver mindre effektivt skiløb, men mere charme, at bo i en rigtig menneskeby, i stedet for i kommercielle feriekolonier. Eksempler: Chamonix (F). Cortina d`Ampezzo (I). St. Moritz (CH). Lech (A). Lillehammer (N). Åre (S). Garmish Partenkirchen (D).

Er der både begyndere og eksperter med på turen: Hvis alle skal have noget ud af det, bliver I nødt til at opsøge de store (og dermed også dyrere) områder, hvor det generelt er muligt at komme frem til bjergrestauranterne via både svære og lette løjper. Det er jo sjovest at kunne mødes til frokost.

Er du begynder: Kig godt på løjpekortet (kortet over lifter og pister), og undersøg, om der er grønne/blå (det er de letteste) løjper højt oppe i terrænet. Det er nemlig dødkedeligt at køre rundt på begynderbakkerne nede i dalen, hvor der ofte er skygge. Selv om du ikke er ekspert, kan du godt kræve, at komme rundt i området.

Store områder contra små områder: Der findes ingen naturlov, der siger at store områder også er de bedste. Hvis man f-eks. tager til kæmpeområdet De 3 dale (F), vil man på trods af de mange muligheder ofte løbe på de samme 5-8 pister langt det meste af tiden. Overvej om I vitterligt vil bruge alt det, I betaler for.

Vil I være sikre på godt vejr og gode sneforhold: Så fyld maven med is, og træk tiden… Kør i egen bil, og vent med at beslutte jer for en bestemt destination indtil dagen før i skal afsted. (Dette gælder naturligvis ikke for folk, der skal afsted i skolernes vinterferie – I skal bestille rejsen NU!)

Skal man leje udstyret herhjemme eller på destinationen. Hvis I tager til store velrenommerede områder, så lej udstyret dernede. Men går turen til Polen, Tjekkiet eller små steder i højsæsonen, kan det godt betale sig at leje hjemmefra.

Er prisen afgørende: Har du mere tid end penge, så kan du med fordel tage til Polen. Det er billigt og hyggeligt, men det er bestemt ikke effektivt.

God plads: I Norge og Sverige er hytter og ferielejligheder vidunderlige, ofte er der varme i gulvet, tørreskabe, pejs og bestik nok til alle beboerne. I Frankrig derimod kommer ferien uundgåeligt til at smage en smule af burhøne, hvis man vælger en billig lejlighed i en satellitby.

Som sagt lige før “det bedste sted findes ikke”, alligevel går der ikke mere end et par måneder, før man overalt kan høre efter-skiferie-omkvædet: “Det var bare den bedste skiferie overhovet”. Og vidunderligt nok, skyldes den vellykkede ferie kun sjældent lifterne, hotellerne eller maden. Når ferien bliver perfekt, skyldes det som regel rejsefællerne. Derfor må den vigtigste tommelfingerregel lyde:

Tag på skiferie sammen med folk, du holder af, og som du ved du får det sjovt med!