Tag: jakke

Skiudstyr – køb det i denne rækkefølge

At pakke til en skiferie kan være en temmelig tung affære – bogstaveligt talt

Ting som du bør have med på en hvilken som helst skiferie – også selv om det er din første:

Termoundertøj. Det skal være af kunststof eller specielt forarbejdet uld. Ideen med termoundertøj er, at det transporterer sveden væk fra kroppen og holder dig tør.

Et par gode vandafvisende handsker eller luffer. Handsker er mest praktisk, men luffer er varmere. Den absolut varmeste kombination er et par strikkede handsker inde i et par luffer – men det er til gengæld lidt besværligt.

Et par solbriller og et par skibriller. Skibrillerne skal sidde godt på dit ansigt. Her kan det godt betale sig at bruge lidt ekstra penge. Dobbeltglas er at foretrække. Hvis du har gode skibriller mister du ikke lysten til at stå på ski, selv om det er koldt, eller det sner.

Solcreme – i bjergene er både sol og vind hård ved huden.

Gode skisokker (gerne frotté – ikke ragsokker).

Skihjelm – de er mod forventning enormt dejlige at have på

Ting du med fordel kan købe, når du har stået på ski i et par år, og ved, at du vil på skiferie de næste mange år:

Skistøvler – du skal prøve mange forskellige mærker, inden du beslutter dig. Det er svært og tager tid. De fleste erfarne skiløbere har et eller to støvle-fejlkøb bag sig. Søg råd og giv dig god tid.

Skibukser og jakke. Smag og behag er forskellig. Men det er dumt ikke at købe et sæt med Gore Tex eller lignende vandafvisende membran. Hvis du går efter modefarverne, vil du hurtig blive passé. Lad dig ikke forblænde af smarte ekspeditionsagtige detaljer. Du skal på skiferie, ikke bestige Mt. Everest. Jo flere lommer jo bedre, og husk, der skal være lynlåse i dem alle. Der skal være fleece i kraven (så lynlåsen er dækket), og ærmerne skal kunne strammes til (og åbnes op i varmt vejr).

Hvis du ikke allerede har det, så køb en god fleece!

Ting du først skal investere i, når du har stået så meget på ski at du kender dine skimæssige grænser,og ved hvad du kan lide og ikke lide:

Ski. Der findes tusind forskellige slags. Køb først ski, når du er rimelig rutineret, ellers vokser du bare fra dem. Og den der med, at “de her ski holder 10 år”, kan du godt glemme. Om 10 år har udviklingen gjort dine ski håbløs gammeldags. Skal du købe carvingski? Ja, du skal! Alene af den grund, at man faktisk ikke kan få andet. Lyv ikke om dit niveau overfor ekspedienten. Er du generelt en blærerøv eller meget selvudslettende, så få en ven, der kender dit skiløb med i butikken. Hvis ekspedienten skal rådgive dig godt, skal han/hun have reel besked.

Bindinger – køb dem der følger med skiene. Og hvis der er flere mulige, så og vælg dem ekspedienten fortæller dig passer til din vægt og løbestil. Bindinger fungerer ikke optimalt. hvis de er strammet helt til (fordi du har købt en juniorbinding,selv om du vejer 110 kilo). eller hvis de er løsnet helt (fordi du er begynder. men gerne ville ses med et par konkurrence bindinger).

Stave. Prøv forskellige og oplev, hvor vigtigt det er, at de er lette nede ved spidsen. Har du mange penge, så køb et par af kulfiber. Dem skal du dog huske at tage med dig, når du går ind på bjergrestauranten og spiser frokost – ellers forsvinder de.

En lille rygsæk – den skal sidde godt på ryggen. Den reklamerygsæk du fik nede i banken duer ikke, den bliver du bare træt af at løbe rundt med. Og husk, hvis du har rygsæk på, så vil hele familien og alle dine venner gerne “lige ha denne her hue og de her briller med i den”. Den bliver tung – men det er sødt af dig.

Neopren knæbind. Hvis du har stået på ski i mange år, er adet måske begyndt at værke lidt i knæene. Er du nået dertil, så kan du med fordel investere i et par knæbind af neopren. De holder knæene varme, støtter og beskytter en lille smule mod slag, men ikke mod vrid. Primært er de meget behagelige at have på.

Skihjelm – den er obligatorisk

Denne artikel er skrevet, for at overbevise dig om at du skal bruge skihjelm – uanset om du er barn, voksen, begynder, ekspert eller statsminister.

Først de helt kolde facts.

Ca. 100 danske skiløbere/snowboardere fik sidste år alvorlige hovedlæsioner under  vinterferien. Fra hjernerystelse til dødelige kraniebrud.

Fra 2000 til 2004 er antallet af hovedlæsioner fordobbelt fra år til år.
Forklaringen.
Siden snowboardet og carvingskiene blev opfundet, er der sket en mindre revolution på pisterne. En revolution, som har gjort det meget sjovere at være på skiferie, men som også har fået faren for kollisioner til at stige voldsomt. Stiller man sig op i bunden af pisten og kikker op ad bjerget, vil man forstå hvorfor:
Før snowboard og carvingski blev det foretrukne udstyr, bevægede alle skiløberne sig ned ad bjerget i forholdsvis parallelle linier. Naturligvis svingede man, men svingene bestod af en hel del rutsj. To løbere kunne altså sagtens løbe ned af en piste side om side – blot den ene holdt sig i højre side, og den anden i venstre.
Sådan er det ikke mere. Det nye udstyr (både ski og snowboard) griber så godt i sneen, at man hurtigt lære at lave store skærende sving, som fylder hele pistens brede. I dag er det ganske normalt, at man i meget højt fart kan slå et skarpt sving på 90 grader, uden at skiene skider ud. Resultatet er på den ene side en masse grin og kilder i maven, men på minussiden et stort antal kollisioner. Nu er der nemlig ikke kun fare for at blive ramt bagfra, men også fra siderne.

Det nye udstyrs kvaliteter har også betydet, at de fleste skiløbere og snowboardere har sat farten op. Carvingskienes suveræne kantgreb giver løberne så meget sikkerhed, at den typisk skiløber sætter hastigheden 20-30 procent op i forhold de gamle skityper. Og den højere fart bevirker naturligvis at kollisionerne er blevet langt mere risikable.
Samtidig er offpist skiløb og spring fra klippeafsatser blevet en naturlig del af det at stå på ski/snowboard! Også her er risikoen for at slå hovedet blevet mærkbar større.

Populære hjelme
Der er faktisk en voksende erkendelse af, at en skihjelm er en del af den basale skiudrustning – også for voksne. Blandt snowboardere og offpist-skiløbere er det ikke længere tøssedrengene, som bruger hjelm. Tværtimod er holdningen ofte den, at man ikke vil følges med løbere, som ikke bruger hjelm. Og i takt med at flere og flere af de vilde drenge flækker deres hjelme, mens de har dem på, stiger erkendelsen af, at det er temmelig ok at køre med hjelm.
Endelig har det haft kolossal betydning, at man i dag kan få skihjelme, som i modsætning til Poul Nyrups cykelhjelm, både passer og er smarte!

Der er ingen steder hvor risikoen for kollisioner er større end på en begynderbakke. Det fortæller skades-statistikken også.

Man falder umådelig hårdt, når man skal lære at køre på snowboard.
Når snemængden er sparsom, stiger risikoen for at ramme en sten/klippe, når man styrter.

Tillad mig derfor at komme med en opfordring om at bruge skihjelm hvis:

  • du er begynder, og dermed ekstra udsat for kollisionsfare bagfra.
  • du er snowboarder, og dermed udsat for ganske kontante styrt.
  • du elsker at køre udenfor pisterne, hvor snedækkede klippestykker kan udgøre en skjult fare.
  • du er freestyler og holder af at lave halsbrækkende spring.
  • du er en fartglad pistefræser.
  • du blot kunne tænke dig at minimere risikoen for at komme alvorligt til skade.

Har du råd til en skiferie, så har du også råd til en hjelm. Gode skihjelme koster fra 500 kroner og op til 1.000 kroner. Flere og flere skibutikker er så småt begyndt at leje hjelme ud til voksne, men du kan endnu ikke være sikker på at finde en udlejningshjelm.

Skibriller – solbriller og goggles

Du skal have to par briller med på skituren: Solbriller og Goggles. Goggles har to formål. Dels at gøre det muligt at se nogenlunde klart i blæst, sne og eller tåge og dels at holde ansigtet varmt, når det blæser eller blot er meget koldt.

Goggles

Glasset i skibriller, som naturligvis er lavet af plastik,skal helst være gult. Ikke fordi gul er en smart farve, men fordi gult er den farve øjet, som er bedst til at se. Desuden har gult lys en bølgelængde, der bevirker at selv svage konturer i terrænet træder forholdsvis klart frem. I modsætning giver blåt lys uldne kanter – hvilket kan gøre en pukkelpiste umuligt at køre i,når vejret er dårligt.
Ja, men hvorfor kører alle World Cup løbere så med orange glas?

Gult glas giver det bedste udsyn i tåge og diffust lys, men da kun 14% af lyset absorberes, kan de være anstrengende for øjnene. Orange glas har næsten den sammen virkning som gult glas, men da 36% af lyset absorberes er de lidt mere behagelige at køre med. Så om du vælger gult eller orange lys spiller ikke så stor en rolle.

Fladlys er den populære betegnelse for det lys, der fremkommer, når hele himlen er dækket af et tyndt lag skyer. Hvis der ikke noget sted på himlen er hul op til det blå, bliver det lys, der rammer jorden meget jævnt og diffust. Når din egen skygge forsvinder, så er der fladlys. Problemet med fladlys er, at alle konturerne i terrænet forsvinder, og det kan være meget svært at se pukler og andre ujævnheder i sneen.

Adidas: Fede solbriller!

Solbriller

Det er vigtigt at passe godt på sine øjne når man befinder sig i bjergene. Lyset er meget skarpt. Dels reflekteres lyset af sneen fra alle sider, dels er du højere oppe i det den beskyttende atmosfære. Hvis du kører uden solbriller i bare en dag kan du risikere at blive sneblind og få ødelagt mange dage af din skiferie. Lad være med at gå på kompromis med solbrillerne. Køb et par, der slutter tæt til dit ansigt – således at lyset fra siden også dæmpes.
Hvis du køber briller med udskiftelige glas (en fordel) er du godt forberedt hvis lyssituationen pludselig ændrer sig. Husk at glasset skal være af plastik og ikke af glas.
Tip 1:
Sørg for at brillen sidder godt tæt til hovedet, så de ikke ryger af i puklerne eller i offpiste.

Tip 2:
En del skibriller fås med termoruder, altså dobbeltglas,som hæmmer dug på indersiden. Det er en klar fordel, men nogle af termoruderne er også meget stive, og dermed også skrøbelige. Vælg briller, der ikke går i stykker, selv om du vrider dem. Spørg i butikken inden du prøver…

Tips 3:
Når du står på ski i dårligt vejr, skal du være forsigtig med at tage brillerne af, når du tager med liften. Risikoen for at de begynder at dugge er stor. Hvis du endelig vil have dem af, så lad være med at sætte dem op i panden (huen), hvor der er sne og fugt. Tag dem i stedet helt af, og hold dem mellem fingrene – med glasset opad. Lad for guds skyld være med at tørre evt. dug af.

Tip 4:
De fleste briller er belagt med en såkaldt “anti dug belægning”, den kan meget let slides af, hvis du konstant tørre dug af brillernes inderside – hold nalderne for dig selv.

Tip 5:
Hvis brillerne dugger, mens du er ude på ski – så tag fat i dem med begge hænder og træk dem hurtigt frem og tilbage foran ansigtet (elastikbåndet skal forblive rundt om hovedet), for at få luft ind på indersiden. N.B. Det er samme bevægelse du ser konkurrenceløbere udføre, lige inden de sætter af sted. Og af helt samme årsag!

Se udvalget af skibriller på Dinsport her.