Tag: hemsedal

Hvor skal vi tage hen, Hugo?

I nat drømte jeg om Hugo! Du ved ham tegneseriefiguren med de store ører og den metalliske stemme: “Hvor skal vi hen du?”. Drømmen skyldes ikke, at jeg savner eleva2eren, de kvindelige Hugo-førere eller Hugo selv. Drømmen var nok snarere et resultat af, at jeg i øjeblikket dagligt bliver ringet op af venner, familie, kolleger og venners venner.

Hvor skal vi hen du?

Og de stiller allesammen det samme spørgsmål: “Hvor skal vi tage hen på skiferie? Giv os et godt råd, du!” Det ligger ligesom i luften, at jeg helst skulle kunne hive navnet på et snesikkert, billigt, velfungerende, varieret, børnevenligt, og hidtil ukendt skiområde op af min skihue.

“I skal bare rejse til xxxx, dér får I en perfekt skiferie. Området er godt for begyndere, extremløbere, snowboardere, gourmeter, pensionister, studerende og de der gerne vil have vild luksus til små penge,” håber de, at jeg siger. Men selv om jeg har stået på ski i 35 år og kender et utal af europæiske skiområder, kan jeg ikke fortælle dem, hvor der er bedst. I takt til de tunge suk i den anden ende af telefonrøret, må jeg gang på gang komme med den nedslående besked: “Det bedste område findes ikke!”
Som kommende skiturist bliver man nødt til at gøre sig klart, hvad det er for behov, man har. Hvad er vigtigst, afterskiing eller en god børneskiskole? Stejle løjper eller god plads i ferielejligheden? Når man så har tænkt lidt over det, findes der naturligvis et hav af tommelfinger-regler, der går det lettere at finde det “næsten bedste sted”. Vi tager et par stykker.

Afterskiing med obligatoriske tømmermænd: Her er Østrig klart førende. Og henlægger man turen forbi store skiområder som Ischgl eller St. Anton, vil man opleve, at man tilhører en minoritet, hvis man stadig kan gå lige et par timer efter at lifterne er lukket. Naturligvis er der også afterskiing i de andre skilande, men kun i Østrig er drikkeriet sat i system. Og i Norge er der flere tyttebær end alkohol-procenter i afterskiing drinksene.

Går man efter lange skidage: Så skal man tage af sted sidst på sæsonen. Især hvis man rejser nordpå, bør man undgå januar og starten af februar.

Er der børn med på turen: Børneskiskolerne i Norge, Sverige og Østrig er (set med danske øjne) klart bedre end de franske og italienske. Og husk, at give jeres børn hjelm på – det er vigtigt. Er ungerne helt små (under 5-6 år), så tag afsted sidst på sæsonen. Der er det varmest og der er sneen ikke så dyb.

Går I efter effektivt skiløb: I Haute Savoire i Frankrig ligger cremen af de franske skiområder. Her er der generelt masser af sne, tjekkede liftsystemer og vidunderlig mad. Og man skal virkelig være en stivstikker for ikke at holde af franske kvinder – men man kommer ikke langt i Frankrig, hvis man ikke taler sproget.

Gider man ikke bo i en satellit-skiby: Det er muligt at finde “rigtige” byer med gode skiområder i næsten alle lande. Det giver mindre effektivt skiløb, men mere charme, at bo i en rigtig menneskeby, i stedet for i kommercielle feriekolonier. Eksempler: Chamonix (F). Cortina d`Ampezzo (I). St. Moritz (CH). Lech (A). Lillehammer (N). Åre (S). Garmish Partenkirchen (D).

Er der både begyndere og eksperter med på turen: Hvis alle skal have noget ud af det, bliver I nødt til at opsøge de store (og dermed også dyrere) områder, hvor det generelt er muligt at komme frem til bjergrestauranterne via både svære og lette løjper. Det er jo sjovest at kunne mødes til frokost.

Er du begynder: Kig godt på løjpekortet (kortet over lifter og pister), og undersøg, om der er grønne/blå (det er de letteste) løjper højt oppe i terrænet. Det er nemlig dødkedeligt at køre rundt på begynderbakkerne nede i dalen, hvor der ofte er skygge. Selv om du ikke er ekspert, kan du godt kræve, at komme rundt i området.

Store områder contra små områder: Der findes ingen naturlov, der siger at store områder også er de bedste. Hvis man f-eks. tager til kæmpeområdet De 3 dale (F), vil man på trods af de mange muligheder ofte løbe på de samme 5-8 pister langt det meste af tiden. Overvej om I vitterligt vil bruge alt det, I betaler for.

Vil I være sikre på godt vejr og gode sneforhold: Så fyld maven med is, og træk tiden… Kør i egen bil, og vent med at beslutte jer for en bestemt destination indtil dagen før i skal afsted. (Dette gælder naturligvis ikke for folk, der skal afsted i skolernes vinterferie – I skal bestille rejsen NU!)

Skal man leje udstyret herhjemme eller på destinationen. Hvis I tager til store velrenommerede områder, så lej udstyret dernede. Men går turen til Polen, Tjekkiet eller små steder i højsæsonen, kan det godt betale sig at leje hjemmefra.

Er prisen afgørende: Har du mere tid end penge, så kan du med fordel tage til Polen. Det er billigt og hyggeligt, men det er bestemt ikke effektivt.

God plads: I Norge og Sverige er hytter og ferielejligheder vidunderlige, ofte er der varme i gulvet, tørreskabe, pejs og bestik nok til alle beboerne. I Frankrig derimod kommer ferien uundgåeligt til at smage en smule af burhøne, hvis man vælger en billig lejlighed i en satellitby.

Som sagt lige før “det bedste sted findes ikke”, alligevel går der ikke mere end et par måneder, før man overalt kan høre efter-skiferie-omkvædet: “Det var bare den bedste skiferie overhovet”. Og vidunderligt nok, skyldes den vellykkede ferie kun sjældent lifterne, hotellerne eller maden. Når ferien bliver perfekt, skyldes det som regel rejsefællerne. Derfor må den vigtigste tommelfingerregel lyde:

Tag på skiferie sammen med folk, du holder af, og som du ved du får det sjovt med!

Endnu en artikel om hvor vi skal tage hen…

Det er egentlig lidt hektisk. For 14 dage siden var der stadig folk (om end ikke mange) der badede i Øresund (det var dem der trods vejret hævdede at det var sommer), og nu skal vi allerede til at tænke på at planlægge årets ski-ferie. De første ski-kataloger er allerede dumpet ind af brevsprækken.

Hvorhen?

Hos de af vennerne, der har været på ski mange gange, er telefonen så småt begyndt at ringe. “Hør du, du ved en masse om at stå på ski. Kan du ikke hjælpe os, hvor skal vi tage hen? Hvilket udstyr er bedst? Hvad….”

Rækken af spørgsmål syntes uendelig. Men hvad værre er, så kan man ikke svare entydigt på et eneste af dem. Når det handler om skiløb, findes der nemlig ingen absolutte sandheder. Hverken det bedste sted, de bedste skistøvler, den bedste transportform eller den bedste ski-jakke findes. Lad os begynde fra en ende af:

Hvor skal vi tage hen?

Det handler om behov. Om flade begynderbakker, om skræmende og jublende dejlige pukkelpister, om hyggelige restauranter, om off-pist muligheder, om sikkerhed, om skiskole, om svedige diskoteker, om hjemlig hygge i små ferie-lejligheder… alt sammen til priser som ens buget-konto kan holde til. Det kan ikke komme bag på nogen, at en 47-årig begynder ikke har samme behov som en rutineret 23-årig, men det gælder om at gøre sig behovene klart INDEN man begynder på ski-katalogerne, for når først farve-billederne overmander én, kan man let falde for forhold, som man slet ikke har behov for. En ting er nemlig sikkert. Der findes INGEN skisportssteder, som er ideelle til alle slags løbere. Og når de eksklusive og hotte områder hævder, at de har teræn til enhvert temperament, så passer det ikke altid. Nuvel, man kan altid finde flade begynder-bakker, men der er ikke meget sjov ved det, hvis de allesammen ligger nede i bunden af dalen, hvor der er skygge det meste af dagen.
Sagt firkantet: Hvis I er begyndere (og tager alene afsted), så er det ikke nødvendigt at tage til de store (og dyre) områder. Det svarer til at betale for en helaftens-film, og så gå efter reklamerne.

Men hvilket land?

Efterhånden er Italien, Østrig, Schweiz og Frankrig på nogenlunde samme niveau, når det handler om ski-lifter og udlejning af udstyr. Selvfølgelig er der forskelle, men de er primært kulturelle. Det italienske natteliv er uden tvivl bedst, der er mest hygge og øl i Østrig, og flest pelse og high-tech i Schweiz – og alle ved, at man spiser bedst i Frankrig. Men det er og bliver ubrugelige fordomme – omend der altså stadig er en smule om snakken. Det man primært kan fæstne sig ved er, at jo højere beliggende et skisportssted er, jo mere effektivt er lift- og løjpe-systemet og jo mindre charme har selve byen. En anden hovedregel er, at jo højere beliggende område, jo stejlere løjper (der findes dog en del undtagelser. Blandt dem Livigno i Italien, som både ligger højt og fladt.) Med til højde-billedet hører også, at jo højere, jo større sikkerhed for sne (og kulde). En anden hoved-regel er at jo større lift-kapacitet (den kan læse om i de fleste kataloger), jo mere udstyr findes der i udlejning-butikkerne.

Hotel eller lejlighed?

Det er naturligvis et spørgsmål om temperament og økonomi. Men man bør huske, at supermarkeds-maden i højt beliggende alpebyer ofte er halv-dyr. Desuden er det faktisk ganske anstrengende at skulle ud at købe ind, når man har kæmpet rundt med skiene hele dagen. Omvendt er det rart at få lov at side og flade ud i en lejlighed kun iført lange underbukser og mindet og en skøn dag på ski. Selv om det er dejligt at få maden serveret på restaurant hver aften, så kan man ind imellem godt længes efter en stille aften på sofaen.

Bus, tog, fly eller bil?

Alle transportformerne sine fordele. Kører man selv, er man i sagens natur frit stillet, og kan gøre hvad man vil – bortset fra at sove undervejs. I bus bliver man stort set kørt fra dør til dør, men er man ikke dværg, kan man ofte komme til at føle sig som en rusten lomekniv, inden man når frem. Bortset fra at togene kun sjældent kører helt op i skibyen (St. Anton i Østrig hører til untagelsene), indebære tog-transport mange fordele. Der er aldrig kø, og togene kommer stort set altid frem uanset vejret. Og så sover man godt.

Hvad med udstyret?

Hvis man regner ud, hvor meget man rent faktisk betaler for hver time på ski, finder man hurtigt ud af, at tid sparet er dyre timer sparet. Og det taler for, at man bør leje udstyret hjemme fra. Hvis man oven i købet kan få lov at få udstyret noget tid inden selve ski-ferien, så man evt. har mulighed for at få en pre-ski-ferie-dag på et af de mange danske mini-skisportssteder, så er der god reson i at leje hjemmefra. Omvendt er der også fordele ved at leje på stedet: Man er fri for at slæbe ski og støvler helt til alperne, og man kan let få det byttet, hvis det går i stykker. En enkelt hoved-regel er dog, at hvis man tager til et mindre ski-område i højsæsonen, bør man leje hjemmefra: Det er surt, hvis den lokale ski-butik kun har ski på 205 cm tilbage, når det bliver ens tur.
Med mindre du har været afsted et par gange, bør du ikke begynde at købe udstyr. Det udstyr, der er godt til en begynder, er ikke ideelt til en lettere øvet. Når du kommer dertil, hvor du vil have dit eget udstyr, bør du allerførst købe støvler – det er den allervigtigste del af ski-udstyret.

Hvis du ikke har mulighed for at låne, bør du allerede på den første ski-tur investere i både sol- og ski-briller.
Som sagt, det kan føles lidt hektisk, at man allerede nu skal til at planlægge ski-ferien, og der er da også stadig god tid – bortset fra ét bestemt område: Ski-ferie er nu engang allersjovest. hvis man er i stand til at komme ud af sengen om morgenen, og det er man ikke, hvis man ikke er i god fysisk form.

Lydbøger – underholdningen til skiferien

Turen til skidestinationerne er ofte lang, og i disse moderne tider, er det fristende at lade børnene se et par dvd film på vej på skiferie. Det kan være en rigtig god ide at bryde strømmen af endeløse dvd film med en lydbog.

Der er faktisk ikke noget mere hyggeligt og stimulerende end at få læst en god historie op. Det minder om at læse bogen selv og det styrker vores fantasi og ordforråd.  En del forskning har også vist, at børn som regelmæssig får læst historier op, udvikler et bedre sprog. Det samme gør sig også gældende hos voksne.

Men husk  nu også at holde øjene på vejen. Ikke noget med at lade sig drive væk i fortællingerne.  Der findes et godt udvalg af lydbøger her.