Tag: freestyle

Snowboard – hvilken fod skal forrest?

Goofy eller regular

På et snowboard står man asymmetrisk, og det betyder, at der er to måder at stå på boardet: Enten med højre fod (goofy) eller venstre fod (regular) foran.

Højre eller venstre - et skub i ryggen afslører din stil

2/3 del af alle snowboardere bruger regular. Hvis du er begynder, kan det være svært at finde ud af , hvilken fodstilling du har det bedst med. Derfor kan du lave en test. Sæt dig på en stol og rejs dig hurtigt, som for at løbe ud i køkkenet og hente en toast, der er ved at brænde på. Det ben, som er forrest, når du sætter af fra stolen, skal også være forrest på boardet. Har du prøvet at stå på skateboard, så bruger du bare samme stilling på snowboardet.

Du kan også stå med paralelle fødeder. Få en ven til at skubbe dig i ryggen – det ben du automatisk sætter forrest, skal også være forrest på bordet.

Freestyle disipliner – det skal være vildt

Det hele startede da en ung canadier ved navn JF. Cusson blev træt af at lave normale hop. Han kiggede lidt på snowboardteknikken og på rulleskøjteløbere,og fandt så på at tage fat i sin ski mens han krydsede dem – alt imens han udførte en helikopter. Hermed blev 360 Mute Grab opfundet. Dette hop så offentligheden først under OL i Nagano i 1998, hvor amerikaneren Jonny Moseley vandt OL guld i puklerne ved bl.a. at udføre et sådant hop i finalen.

Big Air
En konkurrence hvor udøverne får stillet et kolossalt stort hop til rådighed. Her skal de vise, hvem der kan udføre det største, vildeste og mest stilede hop. Hvis det før i tiden var lidt vildt at lave en helikopter( snurre rund om sig selv i luften),er der nu for alvor kommet andre boller på suppen. Hoppene, der er inspireret af snowboard og rulleskøjteløb, bliver større og større og mere og mere tekniske.

I flæng kan man nævne: 1440 (4 helikoptere i træk.), mistyflip 540 (Forlæns salto med halv skrue). switch back (baglæns salto med afsæt og landig baglæns.)

Der findes mange forskellige hop, men fælles for dem er, at det ikke kun er antallet af gange man snurrer rundt på den ene eller den anden led, der tæller. Der bliver også lagt meget vægt på stilen.

Således giver en 540 med grab mere end en 720 i konkurrencer. Hoppene er aldrig ens, så løberne skal tilpasse sig hvert hop, hvilket gør at det aldrig bliver ensformigt at se big air eller selv at hoppe (i modsætning til det gamle aerials, hvor hoppene altid er ens.) .

Half pipe
Half pipe er en gammel snowboarddisciplin, hvor der køres i en lang rende, der er gravet med en speciel maskine. Løberne kører så fra side til side og udfører tricks ved at blive skudt ud af halfpipen og lande ned i den igen. Halfpipe er inspireret af rampeløb på rulleskøjter og skateboard, og er en meget intens disciplin, hvor trickene kommer lige efter hinanden.

Trick der laves i halfpipen kan være:

900 (2½ helikopter). Flare (baglæns salto med halv skrue). 540 mute grab ( 1½ helikopter med grab) eller McTwist (540 med hovedet nedad).

Slopestyle
En lidt nyere disciplin er slopestyle. Her får løberne en hel bane stillet til rådighed. På denne bane er opstillet hop, quarterpipes, gelændere og spines. Her gælder det om at lægge den bedste og mest kreative linie gennem banen. Hoppene, der bliver udført, er magen til dem i big air, omend ikke så store. Gelænderne bliver brugt til at grinde på,som man ser det på rulleskøjter. Det er noget helt nyt at bruge skiene til at grinde på, og det er en helt speciel følelse, at glide hen af et tyndt metal rør med ski under fødderne.

Quarterpipe
En tredje disciplin er Quarterpipe, som er en blanding af Bigair og Halfpipe. Der bruges her en omkring 4 meter høj væg, som man kører op ad på samme måde som i Halfpipen, men løberen udfører her kun et enkelt hop. Trickene er de samme som i halfpipe, men forskellen ligger i, at hoppene bliver utroligt store i quarterpipe. Dels er væggen større, dels er tilløbet længere.

Skiercross
For de lidt mere fartglade er der skiercross. Skiercrossbanen minder på en måde om en storslalom bane, men forskellen er, at banen også er udtyret med hop, bumb, og kurver. Man kører fire af gangen, og det hele sker i et utroligt hæsblæsende tempo. Der må officielt ikke skubbes,men når løbet først er i gang, har kørerne svært ved at holde albuerne inde til siden.

Der er basis for nogle ordentlige styrt, da farten er utrolig høj, og der hele tiden er hop eller sving at tage sig af på banen. Endelig en publikumsvenlig fart-disciplin!

En introduktion til snowboarding

Snowboardet er jo egentlig et surfbræt til sne og ligesom surfingen stammer snowboardet fra USA. I begyndelsen – altså for snart 20 år siden – var al tale om snowboards totalt uforståelig og fremmedartet. Der var mange erfarne skiløbere, der smilede hånligt overbærende og de var overbeviste om, at snowboarding bare var en forbipasserende dille, der som andre modefænomener ville forsvinde igen, når sæsonen gik på held.

Snowbording er fedt

Snekrigen
Mange skiløbere har tidigere haft det svært med snowboardere. Årsagen var, at de ofte blev kørt ned bagfra af mere eller mindre håb- og hensyns-løse snowbordaspitranter. Skiløberne bandede dem langt væk, mens de masserede deres blå mærker på ryggen, hofterne, og lårene. Men heldigvis er snowboarding i dag kommet ud over pubertetsstadiet. Sporten er gået hen og blevet seriøs – og en hensynsløs snowboarder er ligeså upopulær blandt andre snowbordere som en mega-bums på næsen af en forelsket teenager lørdag eftermiddag, inden han skal møde drømmesilden. Det er simpelthen gået hen og blevet god karma at være hensynsfuld.

Hvis man skal generalisere er det fortrinsvis unge mellem 12 og 30 år der står på snowboard, og det hænger selvfølgelig også sammen med at sporten jo ikke er så forfærdelig gammel. Det er en del nemmere at lære at stå på snowboard, end det er at lære at løbe på ski. På ski skal man hele tiden holde øje med to brædder, som kan krydse når du mindst regner med det, mens at man som snowboarder kun har ét bræt som man skal holde styr på. Det tager kun to til tre dage at lære at svinge fornuftigt ned af en blå piste.

Hvilket board skal du vælge?
Hvilket bræt man skal vælge? Det hænger sammen med, hvor man bruger mest tid på bjerget. Alt efter om man er Freerider,  Freestyler, Carver eller Boarder Cross´er. Det stive board egner sig bedst til den øvede snowboarder, mens begynderen får mest ud af et blødt board. Ifølge tommelfingerregelen bør du starte med et board, der når dig til kinden. Herefter justeres højden efter hvordan dine færdigheder udvikler sig. Længere boards er mere stabile og kortere boards drejer hurigere og gør spins og andre skateboard-agtige tricks lettere at udføre.

Freeriding er den nye adrenalin-pumpende form for offpiste løb. Begrebet Freeride findes både i ski- og snowboardterminologien og hænger også lidt sammen med den form for skiløb, der hedder New School. Så har du hele bjerget som din legeplads kan du med fordel se dig om efter et freeride snowboard. Er du typen der suser ned af pisten, ind mellem træerne og tager en tur ud i den dybe sne, så er du Freerider. Et freeride-board skal være længere for at give bedre opdrift i den dybe sne. Let med blødt flex, store nose og en hurtig grafit-belægning. Vælger du et længere board så få du den ultimative powdermaskine, men et langt board er mindre spænstigt på pisterne. Normalt skal boardet gå dig til hagen og mindst til skulderen

Hvor finder du de andre boardere?
De polulære steder blandt snowboardere er Les deux Alpes, Val Thorens og Tignes i Frankrig. Ischgl samt St. Anton i Østrig. Men stort set alle større destinationer har en snowboardpark med hop og halfpipes. Et andet snowboard mekka er Les Diablerets i Schweiz, men dette sted er ikke så kendt blandt danske snowboardere endnu. Og så det iøvrigt være at denne tekst allerede er outdatet – for mode-stederne blandt snowboardere skifter nogle gange lige så hurtigt som den almindelige mode.

“Hoved”sagen.
Husk håndledsbeskyttere, knæbeskytter, rygskjold og hjelm, hvis du vil undgå skader. Det er faktisk totalt in at køre med hjelm i dag. Undgå også at ligge som en standet val i sneen på steder, hvor man ikke kan se dig. Eksempelvis bag et hop, i et sving eller i en lavning.

Og for alle jer skiløbere, der stadig er en smule skeptiske: Hvis der er faldet masser af nysne, eller hvis sneen er tung, blød og klistret – så er det måske dagen, hvor du skal lade skiene stå og prøve en dag på et board. Det er sjovt,om end man falder meget hårdt!