Sommerskiløb

Skrevet Af Thomas Uhrskov

Der findes omkring 50 steder rundt om i Europa, hvor det er muligt at stå på ski om sommeren.

Det foregår naturligvis på gletschere, hvor sneen som bekendt aldrig smelter helt væk. Med mindre at den globale opvarmning går helt amok. Sommerskiløb er en noget anderledes fornøjelse, end den man oplever om vinteren. Det er i sagens natur en del varmere. Vejret kan dog være ganske ustabilt i 3000 meters højde – selv om sommeren. Sneen har også en noget anderledes karakter. Pisterne er som regel belagt med is om morgenen, mens de bliver sjappede og våde hen mod eftermiddagen. Sne-kornene er grove, store og ubehagelige at falde på. Derfor er det en meget dum ide at køre med korte ærmer, selv om det er varmt.

Man skal bare ikke falde

Skidagen er noget kortere, da varmen og solens stråler for det meste gør skiløbet uinteressant efter klokken 14.00. Dog kan man indimellem være heldig at få rigtig vintersne en dag eller to.

Denne eneste reelle fare ved sommerskiløb er gletscherspalter. Det er om sommeren, at gletschere bevæger sig mest og sprækkerne opstår. De kan være ganske små og harmløse, men også blive mange meter brede og 50-60 meter dybe. Det er livsfarligt at falde i en spalte. Derfor er det absolut forbudt at køre uden for de markerede områder.



Andre artikler

Strækøvelser efter skiløb

Strækøvelser er altid vigtige. De bringer musklerne tilbage til deres naturlige længde og forhindre stramninger af ledkapsler og ledbånd. med mulige skader til følge. For at strækket skal have nogen effekt skal det holdes min 25 sek. efter man har....
0

Monster tøsne-lavine fælder lift

I fredags (2 marts 2012) skete det der ikke må ske. En gigantisk tøsne-lavine med blokke så store som kummefrysere smadrer en lift, mens den er i funktion! Ulykken skete i det franske skiområde St Francois de Longchamp og ingen....
0


Skriv en kommentar til artiklen: