De senere år er det bestemt ikke blevet lettere at vælge ski i skiforretningerne. Skiene er
blevet mere og mere specialiserede, og det er problematisk når man i løbet af en dag kan møde forskellige sneforhold såvel på pisten som i offpisten.
Hvilken ski skal man så vælge? Det er jo de færreste steder, at man har mulighed for at køre hjem og skifte ski i løbet af dagen.
Svaret er enkelt. Du vælger Dynastars 4×4. Det er en ski som klarer det meste. Den er sprudlende på pisten med god bounce i trampolinen, hvilket skyldes trækernen. I opkørt sne er den helt enestående, da den pløjer sig gennem det hele. Den er uhyre let at ligge på kant og klarer sig også fint i pukler.
I offpisten fungerer skien virkelig godt . Skien blev testet i op til 30 cm powder og vindpakket sne, og her var den perfekt. Ved snedybder over 50 cm skal man nok sørge for at have en lidt længere version, men det gælder i virkeligheden de fleste deeeeeep powder forhold. Her skal man helt have en længere bredere ski med meget opdrift. Men nu er det jo heller ikke så tit at der rent faktisk kommer over en halv meter sne.
Jeg testede skien i 172 cm./ Radius 16. Radius 16 var perfekt til mig, da skien med lethed tillader både kortsving og storslalomsving. 4 x 4 er en fed ski som ikke bliver dårligere af, at man lige smider en gang Monster Magnet i MP3 playeren og trykker den af.