Skiskole – er det noget for mig?

Som gammel skilærer vil jeg bestemt anbefale alle at gå i skiskole. Og helt uanset niveauet. Selv tager jeg ofte undervisning – for der er altid noget nyt at lære. Men husk at alle nye færdigheden i begyndelsen vil føles akavede, så du bliver nødt til at acceptere en kort periode med skimæssig usikkerhed.

Noget af det bedste den danske skiskole har at byde på

Husk en god skilærer kan ikke lære dig at blive bedre til at stå på ski, men han (eller hun) kan skabe rammerne og udfordringerne for at du kan lære dig selv at blive bedre.

En time er ikke nok
Lad være med af tro, at du får noget ud af en enkel “brush up time” med mindre du er en meget habil skiløber. Hvis din teknik er hjemmelavet, vil det ofte tage flere dage, at aflære indgroede fejl. Men det er som regel besværet værd.

Privatlektioner
Man kan ind imellem være fristet til at skippe skiskolen og i stedet være et par stykker om at hyre en privatlære. Det er en god ide, men dels kræver det at alle på holdet er på nogenlunde samme niveau.

Dels skal du/ I skal også overveje følgende faktum:

Der er grænser for hvor mange informationer din krop og din hjerne kan kapere på kort tid. Derfor får du måske mere ud af fire timer på et skiskolehold med fire personer,end du får på én privattime. hvor du har skilæreren for dig selv.

Lige børn leger bedst
Lad være med at blive ked af det, hvis du kommer på et “lavere” hold end dine kammerater. Det er ikke en konkurrence, men en mulighed for at få mere glæde ud af dit skiløb. Og man lærer bedst. hvis man ikke er for presset. Bed kun om at rykke op på et mere avanceret hold, hvis du keder dig voldsomt.

Sex?
Hvis skilæreren altid kører med den samme elev i stoleliften/slæbeliften så skyldes det ofte. at han har andre motiver end dem der handler om skiløb.

2 Comments

  1. Thomas Uhrskov

    Jeg ved ikke om der i år er danske skilærere. Kontakt den lokale skiskole og hør.

  2. Jesper Trier

    Hej Thomas
    Fantastisk ny side
    Vi skal til livigno i uge 10 og vil gerne have børnene på skiskole
    Hvilken skiskole skal vi vælge og er der mulighed for nogen der taler skandinavisk ( Dansk ,Svensk ,Norsk )
    mvh Jesper

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *