Skibums – hvad og hvordan

Går du med drømmen om en sæson som skibums i alperne, har du her chancen for at få nogle gode tips.

Hver vinter drager et stadigt stigende antal unge mennesker ned til alpernes mange skidestinationer for at dyrke sneen på ski eller snowboard. Mange unge, der gennem 10-15 år har været med forældrene på skiferie, søger nu større udfordringer på ski og snowboard efter en afsluttet ungdomsuddannelserne som gymnasiet, HF, HH og HTX …

Den tidligere obligatoriske dannelsesrejse, som for manges vedkommende var en rejse som au pair til Frankrig eller USA, en rundrejse i Sydøstasien, eller et ophold på en hotelskole i Schweiz, får stærk konkurrence fra de stadigt mere fremtrædende adventuresportsgrene som fx. skiløb og snowboarding.

Hører du til en af dem, der fra december måned manisk følger de internationale vejrudsigter, snemængderne på skidestinationerne, World Cup´en og Yoz (Youth Only Zone) på Eurosport, så er der håb forude. Eller rettere – så er alt håb måske ude for dig!

Titlen som bums, er der vel ingen, der går efter, men livet som skibums er en attraktiv tilværelse, hvis du virkelig brænder for skiløbet. En sæson som skibums i Alperne er en fantastisk oplevelse, som kan ændre dit liv og din indstilling til den “normale” 9 til 5 hverdag.

Timing

For at få det optimale ud af dit ophold, er der nogle ting der skal overvejes. Først og fremmest skal du finde ud af, hvor du helst vil hen. Frankrig, Østrig, Italien eller Schweiz ?

Destinationer er der nok af, men der er byer, som hvert år ansætter flere skibumser end andre.

Steder som Chamonix, Val d`Isere og Val Thorens i Frankrig rummer traditionelt mange jobs. I Østrig er det fortrinsvis i St. Anton og Ischgl, at man finder danske skibumser, men også i byer som Verbier og Zermatt i Schweiz lokker stadig flere danske skibumser til. Som bekendt får sen ko jo skident græs, og det samme gælder de jobs, man finder i Alperne.

Kommer man for sent afsted, er der ikke flere jobs tilbage, og dem der er, er ikke værd at røre ved. Hvis du vil have et godt job, skal du allerede afsted i november! Når du har fået lovning på et job kan du evt. tage hjem igen og vende tilbage i december. På denne måde er du næsten helt sikker på at finde noget ordentligt.

Job og bolig

En sæson i alperne er naturligvis ikke gratis, og det er derfor vigtigt, at du finder et arbejde, der kan finansiere opholdet. For mange skibumser er det svært bare at få et job, og således tjene lidt penge, men hvis man vil stå så meget på ski som muligt, er et job ikke bare et job. Det gælder selvfølgelig om at kunne løbe på ski hver dag, men man behøver ikke altid at leve som en bums for at overleve i alperne. Et godt job burde give ca. 7000 kr. udbetalt om måneden. Har man sparet sammen til sæsonliftkortet hjemmefra, burde man kunne opretholde en rimelig levestandard. Rent skimæssigt og oplevelsesmæssigt er et job som rejseleder el. guide for et rejsebureau nok et af de jobs, hvor man får stået mest på ski, eftersom man ofte skal løbe på ski med gæsterne alle ugens dage. De såkaldte pistevisninger slutter som regel ved 14-15 tiden og herefter har man så fri til frit skiløb.
Ulempen ved jobbet er måske, at man nogle aftener har arrangementer, der skal afholdes. Som skiinstruktør er man også på ski det meste af dagen, men der går rigtig mange dage med benene i plov på blå pister.

Mange danske instruktører underviser ikke på de højere niveauer, hvilket kræver en uddannelse som skilærer på minimum 3 år. Instruktørerne har dog helt fri om aftenen.

Rigtig mange vælger at arbejde som bartendere eller tjenere på de forskellige barer, afterskisteder og restauranter, hvilket også er en rigtig god tjans. Som bartender eller tjener møder man ofte ved først ved 16-17 tiden og har således fri hele dagen til at løbe på ski. Arbejdet er hårdt for man er træt, når man møder og der skal holdes lidt igen med de våde varer for ellers kommer man først op hen af 11-12 tiden om formiddagen. Nogle skibumser finder også arbejde i sportsforretninger og som liftpersonale, men her er skiløbet ofte begrænset, da man skal arbejde det meste af dagen. Man kan jo ikke bare forlade liften.

Er man igangsættertypen er mulighederne utallige, men det kræver at man har et vist drive. På egen hånd kan man fx. hente morgenbrød for folk der bor i lejligheder, tilbyde vaskeriassistance for fastboende bumser og skiinstruktører, sælge pølser, øl, sodavand og t-shits eller hjælpe rejsebureaurne med forefaldende arbejde. Mulighederne er mange.

Som skibums behøver man ikke bo usselt, og det er selvfølgelig billigst hvis man kan finde 3 til 4 andre bumser at dele huslejen med. Så ser det hele meget fornuftig ud. Ind i mellem ser man stadig 7 til 8 mand boende i en lille toværelses lejlighed, men tager man afsted i god tid (læs november) kan man også som enkeltperson finde et billigt værelse til mellem 130 og 170 kr om dagen. Mange små hoteller har næsten altid et lille “Stig Helmer” rum, som de gerne vil have lejet ud hele sæsonen.

Nature is a killer

En sæson i alperne giver mulighed for at praktisere nogle af de helt store skieventyr, og er man blevet en habil skiløber, lokker den dybe sne og de stejle nedfarter langsomt én væk fra pisterne. Herude er skibumserne i paradis, og det er her i bjergene man finder de store udfordringer. De første nedkørsler efter et kraftigt snefald får skibumserne til at stå i kø ved liften fra klokken 8 om morgenen. Alle vil have fat i den friske powder. Men det er bjergene, der sætter dagsordenen for legen i det hvide. Man vejes konstant af naturen, og bliver man fundet for let, kan det have store konsekvenser. Hvis man er heldig, får man en advarsel først, men det er ikke alle, der er lige heldige.

For to år siden kørte min kammerat Jesper og jeg ned gennem en tragtformet korridor på en østrigsk bjergside, da en stor sneflage, som vi befandt os på pludselig rev sig løs og fjernede fundamentet under os. Mirakuløst blev jeg ikke selv revet med ned, men Jesper blev, og jeg så ham rutsche ned gennem korridoren med snemasserne.

Med noget der kunne minde om ” an act of God ” lykkedes det ham at komme op på benene igen længere nede i korridoren, og han kunne fra siden af slugten se snemængderne rase forbi ham. I de efterfølgende minutter ned gennem slugten galoperede vores hjerter med 240 slag i minuttet, og den oplevelse står stadig helt skarpt i hukommelsen. Vi fik en advarsel og i dag kører vi altid med lavinesøgere, skovle og reb når vi kører off-piste eller er på tur.

Som ny skibums i et område, er det en god ide at alliere sig med nogle af de gamle bumser og malke dem for informationer om off-piste turer og farer. En lokal bjergguide er naturligvis den optimale løsning, men som skibums har man ikke altid penge til at hyre sådan én.

Extreme skiing

Som også tit kaldes “freeriding” bliver mere og mere populært blandt unge skiløbere og snowboardere. Danskerne er efterhånden blevet gode til at løbe på ski, og de mange skibumser kaster sig ned af stjelere og stjelere bjergsider. Tingene har udviklet sig lidt siden extremskiløbet så småt blev født i slutningen af 60 erne i Frankrig. De tidlige “first descents” (første nedkørsler) er der ikke så mange af tilbage, og derfor udfordrers bjergene nu med endnu mere fart på 50- 55 % stejle bjergsider.

Grejet eller gearet

Er ikke helt uvæsentligt, når man begiver sig ud i bjergene på egen hånd. Kører man off-piste kan man ikke komme uden om lavinesøgeren, som alle bør have på sig. Lavinesøgeren udsender et nødsignal på den internationalt anerkendte frekvens 457 khz. der med lidt øvelse gør det muligt at finde en person, der ligger begravet i en lavine. Herudover bør man have en sonde og skovl, da sneen oftest bliver meget kompakt. når lavinen stopper og “sætter” sig.

I områder hvor man bevæger sig hen over gletcherområder bør man også have reb, klatresele og karabiner med i rygsækken, da gletcherspalterne kan være meget lumske. Færdsel på gletchere er ikke noget man bare kaster sig ud i uden en bjergguide. Mange steder i alperne udbydes der gletcherkurser af nogle dages varighed, og det er noget man som seriøs skibums bør overveje. Mestrer man mange af ovennævnte alpindisipliner kan man, hvis man virkelig vil mærke adrenalinet pumpe i årene, snuse lidt til det ekstreme.

Skibums – en livsstil

Som omtalt tidligere er der en grund til, at man i dag ser så mange skibumser i forhold til tidligere. I dag er der mange unge, der tager en sæson på ski som et slags sabbatår, hvorimod de tidligere skibumser i en højere grad levede og åndede for skiløbet.

De var villige til alt, bare de kunne løbe på ski. Jeg har sogar set folk sove i telt gennem længere perioder, blot for at kunne trække skistøvlerne på hver morgen. Det er nok disse folk, der ufrivilligt fik tillagt skiløbet bumsetitlen. For ordet skinarkoman er vel mere dækkende. Der er nok også gået lidt mode i det at være skibums, og for manges vedkommende ender “skikarrieren” efter en sæson. De “rigtige” skibumser bliver ofte hængende og for dem er der tale om afhængighed. 120 dages skiløb om året er nemlig vanedannend,. og man kan på længere sigt have svært ved at finde sig til rette igen i det danske velfærdssamfund.

Livet som skibums er dog ikke noget jeg personligt ville have været foruden, da man får nogle oplevelser, som ligger noget ud over det sædvanlige. Udover en umættelig trang til at færdes i bjergene, får man tit nogle personlige oplevelser og venskaber, der varer resten af livet. Så går du rundt med drømmen om en sæson på ski, så gør det. Lad være med bare at tale om det. Gør det !

Her får du et par links til hvor du kan finde hjælp til din karriere som skibums.

Se også:

www.freeride.dk
www.alpservice.com

1 Comment

  1. Peter Christoffersen

    Fede tips, og super indlæg, mange tak. Sætter tanker igang, og powder kriller i maven. Man må nok hellere komme afsted der.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *