Rejseapoteket – ting der kan være gode at have med

Imodium mod akut diarré

Imodium indeholder det aktive stof Loperamid, som nedsætter tarmens naturlige bevægelser. Således at kroppen får bedre mulighed for at optage væske fra tarmen, og dermed nedsættes risikoen for kraftig dehydrering. Imodium fås som tabletter og mixtur. Det er muligt at stå på ski, selv om man er lidt små-syg. Men diarré er en ret upraktisk lidelse på pisterne.

Otrivin mod forkølelse

Når du er forkølet, hæver næseslimhinden og produktionen af slim øges – resultatet er stoppet næse. Du føler dig tung i hovedet og får måske propper i ørerne, hvilket er svært ubehageligt, når du kører i lift. Ved brug af næsespray fordeles det aktive stof på næsens slimhinde og får den til atter at trække sig sammen.

Voltaren mod smerter

Voltaren er for mig uundværligt. Mine knæ er ved at være godt slidt, korsbåndene er skadede (mangler 2/3 af dem), så ofte gør mine knæ ondt efter en hel dags skiløb. Naturligvis kan jeg tage et par piller, men jeg er ikke vild med det. Et godt alternativ er Voltaren. Fordelen er nemlig at de aktive stoffer ikke går i blodet, men udelukkende virker, der hvor gelen bliver smurt på. Super til ømme led, forstuvninger og meget ømme muskler.

Strepsils mod ondt i halsen

Strepsils sugetabletter virker desinficerende og lindrende ved lette betændelsestilstande i svælg og hals. Det aktive stof i tabletterne renser mundhulen og svælget for sygdomsfremkaldende mikroorganismer og reducerer ømhed i halsen.

Vaskepulver

Det er de færreste mennesker, som har mulighed for at slæbe 8 par skisokker og 8 svedeundertrøjer med på én uges ferie. Ergo har du brug for at vaske i løbet af ferien. Eftersom der ikke er noget så dødsygt, som at gå på møntvaskeri i sin ferie, vil jeg forslå dig at tage lidt vaskepulver med. Det tager ikke mange sekunder at vaske svedeundertøj og sokker i lejlighedens eller hotelværelsets håndvask.

Hæng tøjet ud

Selv om det er koldt (og måske sner), så tørrer vasketøj faktisk ganske hurtigt i bjergluften. Det er nemlig ikke temperaturen, men luftfugtigheden, der er afgørende for, hvor hurtigt dine sokker bliver tørre igen. Overvej dog lige, om hotelværten er vild med at se dine lange underbukser hængende udover balkonen, så de dækker for en af hotellets 5 stjerner.

2 Comments

  1. John Hansen

    Medbring en rulle skraldeposer. – Jeg har altid en rulle små skraldeposer med i kuffertet, specielt hvis man bor flere på et lille værelse med dårlig skabsplads, er det rart at man kan pakke det sure beskidte skiundertøj og lign. ned i en pose i kufferten, så det ikke ligger over hele værelset.
    Husk også en pose i lommen, det er enormt praktisk hvis man er ude og køre og lige skal af med affaldet eller ved mindre skader, lidt sne i posen og så kan man sidde med det på håndleddet eller kinden hele vejen ned i liften. 😉

Leave a Reply to John Hansen Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *