Er du klar til skiferien?
Mange glemmer at få styr på det, som jeg anser for noget af det allervigtigste – kanter!
Hvorlange ski skal børnene have?
Det er det evindelige spørgsmål, og selv efter tre børn og utallige skiskolehold han jeg godt selv komme lidt i tvivl. Men ro på, det der med længden betyder ikke så meget, som man tror. I al fald når det kommer til ski.
I weekenden fik jeg en mail fra Thyge, hvor i han efterlyste lidt info og dette evige emne. Derfor får han – og I andre – den lille gennemgang.
Det sner i alperne
Det sner i alperne – og frem mod weekenden kommer der mere endnu. Nogle østrigske udsigter lover op mod en halv meter nysne i løbet af den næste uge. For jer der skal på ski i næste uge er der derfor ekstra god grund til at glæde sig. Måske byder uge 3 ligefrem på vidunderlig powderskiløb! Derfor får I to billeder. Det øverste er fra dagens webcam i Wagrain – så kan I se, at der er sne.
Billedet herunder er en grafisk oversigt over, hvilke konsekvenser det har i forhold til den tid det tager at finde og grave en person fri, som er fanget i en lavine, hvis man ikke har lavine-udstyret i orden. Ikonerne til venstre symbolisere en lavinesender, altså den lille radiosender/modtager man bruger til at finde kammerater, der er blevet begravet i en lavine. Den midterste kolonne symbolisere den sammenklappelige sonde, man bruger til at sikre sig, at der vitterligt er begravet en person på det sted i sneen, og hvilken dybde personen ligger i. Kolonnen til højre forstiller en sammenklappelig skovl. Desværre tror mange, at det kun er nødvendig med lavine senderen. Af tabellen fremgår det, at det ikke er sandt. Derfor dette gode råd. Sørg for at du – og dem du følges med – alle har det komplette udstyr. Faktisk bør du nægte at følges med folk, der ikke har det komplette udstyr. Det er jo dem, der evt skal redde dig.
Rygsæk i stoleliften
På nettet kan du jævnligt finde små film med folk, hvis rygsæk hænger fast i stoleliften, så de dinglende bliver trukket af sted under liften.
Jens O har lige skrevet til mig med et godt fif:
“Hvis du kører med rygsæk på skituren, vil det være fint med en løs spændt maverem. Når du så tager rygsækken af ved indstigning i liften, hænger rygsækken fast i maveremmen. Du drejer bare rygsækken rundt så den sidder på maven. Har været anvendt på skisafari hvor rygsækken er fyldt. Fungerer fint. Og du taber ikke rygsækken.”
Tak Jens for fiffet, som hermed er delt.
Skiløber testen
Her til morgen gennemlevede du helt uden at vide det skiløbertesten
Mulighed 1:
Da du trådte ud af døren og mærkede nattefrosten, eksploderede din hjerne og dit hoved blev fyldt med ord og begreber som “powderskiing”, “stolelift”, “afterskiing”, “goggles”, “plovsving”, “gore-tex membraner” og “sidecut”
Mulighed 2:
Da du trådte ud af døren og mærkede nattefrosten, skuttede du dig, rynkede på næsen og drømte om at være med i Paradise Hotel, hvor du i 30 graders varme kan få lov til at drikke dig fuld sammen med smukke, nøgne mennesker, der har flere tatoveringer end hjerneceller.
Passer mulighed 1 bedst på dig, så kan du glæde dig over at være skiløber helt ind i sjælen. Tillykke – det bliver en fantastisk vinter.
Er du derimod en 2´er, så er der kun en ting at sige. Du går en mørk, mørk tid i møde, så husk at forny dit tv-abonnement.
… uanset hvilken type du er: Nyd denne flotte frostklare dag!
Skigymnasium på vej
Ind imellem kan jeg godt savne at gå i skole. Og når jeg ser på de muligheder, som findes i dag, bliver savnet endnu større.
Du kan læse mere om kostgymnasiet her
Så skal vi igang igen!
Vinteren er på vej!
Den første skitur er passeret (Snowcamp i Sølden), 10 foredrag hos Surf & ski er gennemført, og nu skal jeg igang med Uhrskov.dk!
Mange vil mene at det er på høje tid… og de har ret!
Endnu flere har kommenteret min nye Kjus jakke: “Den er jo grøn og ikke gul!”
De har også ret – skal nok få den rigtige farve på… arbejder på sagen!
En god pointe til forældre
Jeg har netop modtaget en mail, som jeg gerne vil dele med jer. Den er fra en mand, der gerne vil kaldes “den forsigtige” – og det er noget, han er blevet efter en ubehagelig oplevelse. Her hans mail:
Hej Thomas
Først en tak for dine gode programmer, som hele familien med stor glæde har set gennem de sidste mange år. Jeg har her i weekenden set alle programmerne i serien To på ski, top godt…
Lang historie kort: For nogle 5 år siden havde vi en alvorlig ulykke på en skiferie. Det var en kælkeulykke i forbindelse med en frokostpause på pisten i området Serfaus. Vore yngste datter på 4-5 år kørte skævt og ramte hoved ind i en træbænk og slog hul i hovedet. Til alt held var der en kompetent hollandsk hjertekirurg som spiste frokost på restauranten og kunne afgøre at det var alvorligt, så vi fik hende fløjet til Innsbruck. Efter fuld koma og operation i hjernehinden, er hun i dag 100% OK.
Dog har vi indført en regel, at når der leges i sneen i løbet af dagen eller med kælk om aftenen så er det med skihjælmen på og det er min pointe med denne mail. I jeres seneste program kælker Rasmus med børn på pisten alle uden hjelm, hvilket var lidt af et flash back.
Så ligesom reglen om ikke at bruge stropperne på stavene, mener jeg at børn bør bruge skihjelmen, når der leges i sneen.
Ovenstående er tænkt som inpu.
Venlig hilsen,
Jeg kan kun være enig, så hermed er opfordringen givet videre…
Taxa skiløb
Det vigtigste ved skiferien i uge 7 er, at planlægge turen så man får stået på ski begge lørdage. Nogle gange kræver det ekstraordinære metoder.