En del bindinger sidder monteret på nogle ofte ret tykke plader. Hvad er effekten af dette, og skal man vælge at få hævet sine bindinger? Få forklaringen og svaret her.
Pladerne, som hæver skiløberen nogle cm, er opfundet til world cup løberne. For dem gælder det om at mindske friktionen mellem ski og sne samt at få bedst muligt kantgreb som værn i kampen mod centrifugalkraftens ufattelige kræfter. Men man behøver ikke at være World Cup løber for at få hjælp fra sit udstyr.
Her følger en beskrivelse af de vigtigste fordele og ulemper ved plader.
Fordele:
Står du højere oppe på skien, kommer du længere væk fra skien, når du læner dig ind i svinget. Den masse du læner ind i svinget vil altså balancere på en længere vægt-arm. Det vil sige, at hvis du læner dig f.eks. 25 grader ind i svinget, så vil du (hvis du bruger plader) faktisk have mere masse inde i svinget. Jo højere plader, desto større er effekten.
Man kan sammenligne effekten med en gammeldags dåseåbner. Den slags man skal vrikke rundt langs dåsens kant. Dåselåget er sneen, tappen på dåseåbneren er dine kanter, og når du presser med hånden på grebet, svarer det til den masse du læner ind i svinget for at få kantgreb i sneen. Det bliver altså lettere for dig at presse tappen gennem låget jo længere grebet på dåseåbneren er. Det er vægt-armens længde, der gør det lettere, eftersom massen kommer længere væk fra tappen – eller med andre ord, længere ind i svinget.
Virkningen er, at skien griber lidt bedre i sneen. I konkurrenceøjemed er der ydermere den fordel, at hvis man kan skære den samme radius med mindre kantvinkel (fladere ski), så betyder det mindre friktion mellem ski og sne og dermed højere fart. Grunden til at radius bliver mindre selv om skiene ikke er kantet så meget, er at den øgede belastning (på grund af den lange vægt-arm) får skiene til at bøje mere.
Pladerne har yderligere den funktion, at støvlens side først rør sneen ved en større kantvinkel (meget kantet ski), og at man derved ikke risikerer at miste kantgrebet, fordi støvlen løfter skien op af sneen. Her er der tale om ekstreme kantvinkler, som det ses i konkurrencer og ekstrem-carving.
Høje bindinger har desuden ofte en indbygget funktion, som skal sikre at skien bøjer jævnt. Også under støvlen. Bindingens for- og bagende kan derfor ofte bevæge sig frem og tilbage i et spor. Rent sikkerhedsmæssigt er det også en fordel. Skien bukker ikke sammen om støvlen, hvilket kan forhindre bindingen i at udløse korrekt: Et hyppigt fænomen ved styrt i fx pukler.
Bindingen udløser altså ved den ønskede belastning ligegyldigt situationen. Derudover har pladerne også den funktion, at skiens vibrationer dæmpes. En dæmpet ski vil føles roligere og mere retningsstabil – specielt ved høj fart. Tykke plader og høje bindinger er udviklet til lange skærende sving og det er også her, at udstyret fungerer bedst og hjælper dig mest.
Ulemper:
Den øgede belastning er MEGET belastende for vores led – specielt knæene. Da man først begyndte at hæve støvlerne testede man en hel del plader og bindingstykkelser for at finde den optimale kombination. Med resultatet af de forskellige tests fandt man frem til, at så længe led og muskler kunne holde, gjaldt reglen: Jo højere hævet over skiene, desto hurtigere gennem portbanen.
Problemet var bare at led og muskler ikke kunne holde. Derfor indførte man en regel for konkurrenceløbere: Max 55 mm fra støvlesål til skisål og max 55 mm fra fodsål inde i støvlen til støvlens udvendige sål, målt ved hælen. Altså alt i alt 11 cm fra fodsål til skisål. Med mindre at man er meget godt trænet og en meget god skiløber, vil jeg ikke anbefale at man prøver med større afstand! Min anbefaling til de fleste allround skiløbere vil være 4-5 cm fra skisål til støvlesål.
En anden ulempe ved stor afstand fra ”sål til sål”, som det hedder i fagsproget, er at det bliver langsommere at skifte fra kant til kant. Altså at komme fra et sving over i det næste. Grunden hertil er, at man skal højere op over skien, og derved bliver tyngdepunktets vej ind i det nye sving længere. Høje plader er altså ikke optimalt til kortsving. Skien vil også blive væsentligt tungere og dermed knap så livlig eller letdrejelig i de små kvikke sving og i puklerne. I stejlt eller smalt terræn er det også mere vanskeligt at holde snekontakten.
Sammenfatningen er derfor: De høje hæle er kommet for at blive, og det er op til den enkelte at vælge udstyr som passer til niveau, foretrukne terræn, fysik og løbestil.
Ligesom rigtige høje hæle kan være noget af en udfordring i nattelivet, så er høje hæle under skistøvlerne heller ikke noget for nybegyndere.