For at gøre reklame for mine og DJ´s kommende ski-programmer på TV2 lavede jeg i går en alt for let konkurrence. Ud af 9 klip i en lille film skulle man gætte hvilket klip, der gemte på en verdensrekord. Alle bortset fra Jacob Vidkjær gættede rigtigt – og derfor er det lige præcis Jacob, som fortjener hædrende omtale. Den kommer jeg til om lidt.
Men først vinderen, som blev Alexander Nørup. Alexander gættede rigtigt, nemlig at verdensrekorden var i klip nummer 3 – verdens længste skiskoleslage. Der er en DVD på vej.
Så et par ord om Jacob. I hans svar på konkurrencen, som tydeligvis var alt for let, gættede han med vilje forkert. Han skrev:
Klip 8, verdens længste kørsel i lysende dragter. Alle andre siger jo klip 3
Måske bør Jacobs stategi ophæves til at være dagens motto, for der ligger noget fornuftigt i ikke bare at gøre som alle andre.
Hvis du vil foran, hvis du vil gøre noget originalt, hvis du vil tænke ud af boksen, hvis du vil finde en ny løsning, så bør du også finde en ny strategi. En strategi som er anderledes, end den alle de andre følger. En strategi som måske virker dum, men som måske kan overraske!
Jeg vil gerne honorere overraskelsen, den umiddelbart forkerte stategi, det modige valg og den modsatte vej. Jacob, jeg sender en DVD – ikke fordi du gættede rigtigt, men fordi du turde gætte forkert.
Lige nu sidder jeg og tænker over det, jeg skriver. Hvilket vel også er det mindste, man kan forlange! Jeg tænker på, at jeg lige nu har to mulige omvendt strategier som byder sig til.
- Jeg kan skrive dette blog-indlæg færdigt – men undlade at sende det (den strategi har jeg tydeligvis ikke fulgt).
- Jeg kan vende konkurrencen endnu mere på hovedet og sige til alle jer, der indtil nu har deltaget i konkurrence, at I alle sammen får en DVD.
Jeg vælger strategi nummer 2. Dog med den tilføjelse, at I selv skal sende mig en frankeret svarkuvert, så putter jeg en dvd i kuverten og smider den i postkassen. Skriv om I vil have “Bøj hjernen” eller “Æbletræet, Kærligheden og Det Glade Skiløb”. (porto: 41 kroner)
Jacob, se nu hvad du fik mig til…