Skabertrang og lyst til at lære fra sig ligger dybt i humlebækkeren Thomas Uhrskovs passion for ski, der igen indtager skærmen

Køkkenet tager imod med den samme lyse imødekommenhed som Thomas Uhrskov selv.

Der er højt til loftet, og blikket søger uvægerligt opad; mod alle de muligheder, der kan ligge i den frie luft. At spotte mulighederne og turde gribe dem synes parret i huset at være gode til.

Som da de for 18 år siden overtog villaen her i Humlebæk ved et tvangssalg – som beset, men uden at have haft så meget som en tå indenfor.

Da Thomas Uhrskov som ung journalistpraktikant på Berlingske Tidende kastede sig over et område, der dengang var en niche i dansk hobby- og sportsliv.

Og senest, da et uheld førte til, at Thomas Uhrskov i flere uger ikke kunne gøre andet end at ligge og kigge op i luften.

En okay bås

Thomas Uhrskov er bredt kendt som TV’s glade skientusiast. Han har hen ved 30 tv-programmer om – og på – ski bag sig, og fra den 10. november tager han igen TV 2’s seere med ud på løjperne.

Siden barnsben har Thomas Uhrskov været vild med sne, og når det danske vintervejr makkede ret, kunne man finde den lille purk på røde træski rundt i Holte Skov, hvor han voksede op. Da drengen var på vej til at blive stor – eller større, for alle er 12 eller 17 år indeni nogle gange, mener Thomas Uhrskov – begyndte skisporten at sætte dybere spor i hans liv.

”Jeg var på min første skitur til Alperne, da jeg var ni år. Mine forældre var lige blevet skilt, og vi tre børn blev splittet op – jeg kom til at bo hos min far. Og så sad vi dér til jul – alene juleaften. Hvad fanden gør man, når man er vant til familiejul? Min far gjorde det eneste fornuftige – han flygtede, og derefter tog vi på skiferie i julen hvert år,” fortæller Thomas Uhrskov.

Fra 16-årsalderen blev skiturene finansieret gennem avisruter og jobs som skilærer, og med de mange års pister i benene stod Thomas Uhrskov pludselig en dag med opgaven at skrive en bog om skisport for Politikens Forlag. Senere fulgte adskillige artikler om emnet som journalist på Berlingske Tidende – og de mange tv-programmer, der har gjort hans ansigt synonym med sporten.

”Når jeg går tur i byen og møder folk, spørger de altid, ‘Nå, hvor er skiene?’,” fortæller Thomas Uhrskov og svarer dermed på et spørgsmål, han selv formulerer færdigt, før det er stillet: Om han er bange for at blive sat i bås.

”Jeg er jo sat i bås. Og det gør ikke noget. Det er en god bås,” siger han.

Skabertrang

Båse er ellers ikke noget, Thomas Uhrskov synes at trives i; når han har været i bjergene et par måneder, bliver det klaustrofobisk for ham.

”Jeg har en helt fysisk trang efter åbne vidder og vand. Så det er jo det perfekte sted, vi bor, kun et stenkast fra Sletten Havn.”

Behovet for den frie horisont har måske rod i hans behov for at være i gang. Det ses på måden, han midt i samtalen rejser sig, vender tilbage med en sleben sten i hånden og drejer den mellem fingrene, mens han snakker. På striksokkerne, der på et tidspunkt plantes på bordkanten og vipper let i takt til ordene. Og på den hjemmebyggede pizzaovn i baghaven.

”Det er en meget stor tilfredsstillelse for mig i at bygge ting, i at skabe noget.”

Og netop derfor er skisporten – trods aversionen mod det indelukkede – en helt okay bås at være i. For det første er den sjov. Men vigtigst: Gennem sine foredrag om skisport føler han, at han skaber grobund for bedre oplevelser for andre.

Selv når interessen for ski ødelægger, kan Thomas Uhrskov bruge den til at skabe nyt; vi er tilbage på sofaen i villaen i Humlebæk i foråret. Vinteren over har Thomas Uhrskov været på ski til optagelserne til det nye TV 2-program, indtil et uheld sender ham i husarrest med en slem skulderskade.

”Først kunne jeg ikke andet end at ligge. Men da skulderen fik det bedre, kunne jeg jo skrive. Jeg har længe tænkt på at skrive en bog om det at kommunikere godt,” fortæller Thomas Uhrskov.

På den måde blev skaden til hans nye bog ‘De lysende taster’, der netop er udkommet. Det er en bog, han håber, andre kan lære af – men det er ikke en lærebog. Bogen er skrevet som en skønlitterær roman.

”Jeg er ikke tilhænger af den folkeeventyrsagtige tilgang med, at man skal grueligt meget igennem, før det bliver godt,” siger Thomas Uhrskov.

Tilgangen er den samme, som når han er på ski: Det skal være sjovt at lære.