Malbun i Liechtenstein – en uopdaget perle

af Peter Christiansen

Eventyret venter ofte lige om hjørnet, og mange steder i Europa ligger der små ukendte skiområder, som de færreste har opdaget. Malbun i Liechtenstein er et af dem.

Alpeidyl

Den første morgen bliver vi vækket af byens kirkeklokker og trækker gardinet fra. Vi kigger ud, og scenen er som taget ud af en tegnefilm. Der er dømt “Ren Disney”. Ikke en vind rører sig, og der stiger røg til vejrs fra de mange chalet’er, der alle ligger med et tykt lag sne på taget. I løbet af natten er der kommet masser af nysne, og krystallerne ligger uberørt og glimter. Kun pisterne trækker deres præparerede spor ned over den jomfruelige overflade.
Malbun, der er Liechtensteins alpine centrum, ligger i bunden af en hesteskoformet dal, og bjergkammen hele vejen rundt udgør grænsen til Østrig. I alt er der 21 pistekilometer fordelt på en sort, otte røde og fire blå pister. Området starter i 1600 meters højde, og højeste skistart findes 400 meter længere oppe ved det to kilometer høje Sareiserjoch.

Det, der har lokket os til Liechtenstein, er atmosfæren, det smukke landskab og muligheden for at prøve skiløb i et relativt ukendt område. Søger man grænseoverskridende skiløb, flere hundrede pistekilometer eller diskoteker, skal man tage andre steder hen end til Malbun.

Stolte traditioner

På turen op til Hocheck får vi følgeskab af det nationale juniorlandshold. De træner storslalom og Super G, og der er sat porte op hele vejen ned til hovedliften i Malbun. Mens de fleste skigæster vælger andre nedfarter, bliver vi nysgerrige og kører hen for at se trænings- og konkurrencepisten. De første løbere i røde dragter kører ned i æggestilling og alle går meget tæt på portene. På steder, hvor vi andre ville sætte kanterne i og bremse, vender løberne skispidserne direkte mod bunden.

Da der er fri bane, prøver vi et par porte, men pisten er så stejl, at vi kun gennemfører de første hundrede meter. Selv om vi næste dag prøver pisten igen, denne gang uden porte, er den stadigvæk udfordrende for os alle – også for familiens to teenagere.

Liechtenstein har stolte traditioner indenfor alpint skiløb. Efter æraen med Paul Frommelt og de to Wenzel-søskende, er landets bedste skiløber lige nu den unge Marco Büchel, der har vundet sølv ved VM i Super G og taget andenpladsen i den samlede World Cup.

To områder

Der er således skimæssige udfordringer at finde i Malbun, men det er primært hyggen, de flotte omgivelser og det rolige skiløb, der kendetegner stedet.

Mod nordøst fører en stolelift op til restauranten ved udsigtspunktet Sareiserjoch. Herfra er der udsigt over hele skiområdet, og man kan se langt ind i Schweiz. Få meter fra restauranten kan man gå en tur ind i Østrig og kigge over på det tre kilometer høje Schesaplana. Fra Sareiserjoch fører tre brede, røde pister ned i bunden af dalen.

I den modsatte side af området – den sydvestlige – ligger de mest varierede og hyggelige pister. Fra toppen udgår en sort og et par røde, der er områdets bedste, hvis man søger fart. Og i bunden ligger en smuk, rolig skovpiste, der kringler sig ud og ind mellem nåletræerne. Det er også i denne del af området, man finder et meget stort, relativt fladt plateau, der er godt til børn.

Dagen lang vil der altid være sol at finde på pisterne i den hesteskoformede dal. De fleste starter i det sydvestlige område om morgenen og ender på pisterne ved Sareiserjoch, hvor der er sol til sent på eftermiddagen.

Liftsystemet er effektivt. Det moderniseres løbende, og der er afsat 35 millioner schweizerfranc til forbedringer i de kommende år. Accessystemet, hvor man har liftkortfunktionen indlæst i sit Swatchur, er også indført i Malbun. Meget bevidst undlader man at udvide skiområdet med flere pistekilometer. Det er vigtigt at bevare den intime atmosfære og undgå masseturisme.

Med snowscooter

Patrick ejer et eventfirma, der blandt andet laver teambuilding for virksomheder. Han er oprindelig uddannet journalist og skrev i en årrække artikler om nationaløkonomi, men tog så et sabbatår som skilærer i Australien. Han droppede journalistikken for at starte sit eget firma og er i dag guide i alle tænkelige former for sneaktiviteter.

En eftermiddag tager Patrick os med ud for at “snowscoote”. Vi tror i starten, at vi skal ud at køre med snescooter, men der venter os en helt anden oplevelse.

For nogle år siden monterede nogle schweiziske snowboardere deres boards på stellet fra et løbehjul. Siden hen er udstyret blevet forfinet og udviklet en del, men princippet er stadig det samme; et forstærket løbehjul med snowboards i stedet for hjul. Man kan i dag købe en snowscooter for omkring 5.000 kroner, og med den kan man komme rundt de fleste steder – også offpiste.

Den første halve time er svær. Vi falder, drejer på de forkerte tidspunkter og kan slet ikke holde balancen, når det går ned. Det er tilsyneladende umuligt at overføre sin balance fra snowboard- og skiløb til snowscooter. En almindelig rød piste, man normalt ville kunne køre baglæns ned ad, virker pludselig skræmmende.

Langsomt bliver vi mere fortrolige med teknikken, og efter en times tid kan vi begynde at lege. Vi tager nogle små hop, prøver at køre uden for pisten og klarer nu de røde nedfarter uden problemer. Men der er meget at lære endnu! Patrick fortæller om en flok motocrosskørere, der skulle prøve snowscooting for første gang. Efter få timer kastede de sig ud i de mest vanvittige hop og lavede saltomortaler og 360 graders vendinger.

Vi har et par sjove timer i sneen, og efter turen går vi direkte ned i skibutikken for at se om der skulle være udsalg. Desværre! – men en brugt snowscooter kan fås for cirka halvdelen af nyprisen, og med den er man garanteret leg og underholdning på næste skiferie.

Færdig pakkeløsning

Publikummet i Malbun er først og fremmest lokale skiløbere, men også en del schweizere og østrigere tager hertil. Vi bor på Hotel Turna, der ligger 30 meter fra liften, og næsten alle gæster er fra Schweiz. Vi spørger flere af dem, hvad der lokker dem til Liechtenstein, når de i hjemlandet har ubegrænsede skimuligheder indenfor rækkevidde. Alle svarer det samme: Atmosfæren, de smukke omgivelser og prisniveauet.

Hotel Turna tilbyder, ligesom flere af de andre hoteller, nogle pakkeløsninger, hvor alt er inkluderet. En pakke med syv dage på hotel, halvpension og liftkort i seks dage kan fås fra omkring 3.000 kroner. Unge under tolv år bor til halv pris, og børn under seks år bor gratis. Den samlede pris for en familieskiferie er særdeles overkommelig.

Værten, hr. Lampert, serverer meget forskellige retter i løbet af ugen. Liechtenstein er klemt inde mellem flere centraleuropæiske lande, og det har påvirket gastronomien. Vi vælger croissanter, café au lait samt masser af frisk frugt ved morgenmadsbuffeten. Hver aften serveres tre – fire retter, og vi får prøvet både italienske pastaretter, schweizisk rösti, samt lokal “Chäsknöpfli”. Retten består af æggepasta med smeltet ost, og den serveres med æblemousse samt stegte løg.

Ved middagstid ender vi som regel på balkonen, der hører til værelset. Her sidder vi med en flaske rødvin, et par skinkesandwiches samt en plade chokolade og vender ansigtet op mod solen. På de solrige dage kræver det megen selvdisciplin at bryde op og udnytte resten af eftermiddagen til skiløb.

Hotellet har alle tænkelige faciliteter; sauna, swimmingpool, dampbad, solarium og et “Ruheraum”, hvis man fx ønsker at tilbringe eftermiddagen i liggestol med en god bog.

Smeltet ost

Dagen før vores afrejse tager vi til racletteaften. Efter mørkets frembrud stiger vi på stoleliften og ender efter nogle minutters fart ved Restaurant Sareiserjoch. Her er der opsat fakler, der leder os hen til en udendørs bar, hvor der serveres glühwein. En kort stund bliver vi stående i kulden og betragter dalen under os. I alle vinduerne er der tændt lys, og langt væk kan vi se byer i både Schweiz og Liechtenstein. Bjergenes sneklædte toppe lyser op i mørket, og pistemaskinerne er i fuld gang med at præparere til næste dag.

Raclette er en schweizisk ret, hvor ost smeltes ned over kød, kartofler og tilbehør, og en heftig dunst af ost breder sig hurtigt i restauranten. Værten forsikrer os, at han stadig elsker raclette, selv om retten serveres en gang hver uge. Ledsaget af en harmonikaspillende jodler går vi i gang med måltidet, og vi bliver positivt overraskede. Det smager dejligt og stemningen i restauranten er god. Da aftenen slutter et par timer senere, er vores behov for både jodlen og smeltet ost dog dækket et stykke ud i fremtiden.

Et besøg værd

For os var en uges skiløb i Malbun passende, og vi fik set alle områdets pister flere gange. De fleste gæster er familier samt skiløbere, der foretrækker roligt og behageligt skiløb. Man skal andre steder hen, hvis man søger vildt natteliv og masser af sorte pukkelpister.

Oplevelsen af at besøge et nyt og utraditionelt rejsemål, den intime atmosfære og de fordelagtige pakkeløsninger gør, at Malbun er et besøg værd.

Fakta om Malbun

Ingen danske rejsearrangører laver skiture til Liechtenstein, så man må planlægge ferien på egen hånd. Men ved henvendelse til turistkontoret i Vaduz fås informationer og hjælp – også med lejlighed og hotel.

Afstand: Fra Kruså til hovedstaden Vaduz er der omkring 1050 km.

Sprog: Tysk.

Valuta: Schweizerfranc, men euro accepteres de fleste steder.

Turistinformation: www.tourismus.li eller www.liechtenstein.li

Skiområdet: Højeste skistart er Sareiserjoch i 2000 meters højde.

I alt er der 21 pistekilometer, fordelt på blå, røde og sorte pister.

Et seksdages liftkort for voksne koster omkring 700 kr. afhængig af høj- eller lavsæson. For børn er priserne omkring 500 kr.

Gode langrendsmuligheder især i Steg-området.

Information på: www.malbun.li

Andre aktiviteter: Kælkebane, snowscooting, skøjtebane, sneskovandring, swimmingpool, wellnesscenter.

Event Factory v. Patrick Schädler: www.eventfactory.li

Hoteller: Fx Hotel Turna (www.turna.li), hvor en uges ophold inklusiv halvpension og liftkort fås fra omkring 3000 kr.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *