Kom i form til skiferien

En af de mest sejlivede myter inden for skisport er, at man skal sørge for at komme i form, for ikke at få skader, når man er afsted på skiferie.

Det er noget forvrøvlet sludder:

Risikoen for at få skader falder ganske vist, når man er veltrænet, men veltrænede mennesker står til gengæld længere tid på ski (og kører dermed flere kilometer), så alt i alt er risikoen lige stor, hvad enten man er veltrænet eller sofaformet. Derimod er der ingen tvivl om, at man får mere glæde ud af skiferien, hvis man er i form. Derfor: Skynd dig ud at løbe/cykle/svømme/danse/styrketræne eller lege. Er du i form får du let 20-30 pct. mere skiløb ud af de samme penge.

Det er let at sætte sig store mål, når man sidder trygt i sofaen med favnen fuld af Matador Mix. Og der er intet så demotiverende som en træningsplan, man ikke kan gennemføre. Så læg hellere forsigtigt ud – det er nemlig stærkt motiverende at trappe op. Ind imellem er vi ikke helt så viljefaste, som vi bilder os selv ind: Måske kan du genkende dig selv i artiklen:

Verdens bedste skiløber

Lad os slå en ting fast med det samme, træning op til skiferien er nødvendig. Det er for surt at få ødelagt sin skiferie af smerter. Hårdt fysisk arbejde i 6-7,måske op til 14. dage er ikke noget kroppen kan klare uden forberedelse. Og vi kender det næsten alle sammen: På trediedagen af skiferien føles kroppen, som om den er blevet kørt over af en lastbil. Alle muskler gør ondt, vi er stive, kan næsten ikke komme ud af sengen, og det tager nemt en halv times tid før ømheden fortager sig bare en smule. Det kan der nemt laves om på, hvis bare man forbereder sig lidt.

Vores forudsætninger er forskellige, nogle er i god form og træner jævnligt, andre træner slet ikke og skal derfor starte langsomt op.

2 Comments

  1. Kenn Würtzner

    Efter nogle knæskader for mig selv og mine drenge. Er det gået op for mig at træning ikke altid er nok. En idrætsfysioterapeut gav mig et overraskende input. Det er ikke alle som har aktive støttemuskler omkring knæene. Før at der kommer effekt af almindelig træning, skal VMO musklerne omkring knæet aktiveres. Vi har prøvet 12 enkelte øvelser på min store søn hver 2 dag, og der er store fremskridt allerede.
    Hvis at det er korrekt at støttemusklerne skal vækkes, før de kan trænes effektivt, er der nok mange som kommer på ski med falsk tryghed i bagagen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *