Hvor skal du leje dine ski?

Hvor skal du leje dit udstyr? Her hjemme eller ude på selve skiområdet?

Der er fordele og ulemper ved begge dele. Lad mig tage det punktvis.

Leje i Danmark:
Fordele: Du har god tid til at få den nødvendige rådgivning. Der er ikke noget hastværk, og du kan være sikker på at få det udstyr, som du er bedst tjent med. Du mister ikke værdifuld ski-tid, ved at stå i kø i en varm og stress-belastet skibutik sammen med en million andre utålmodige skiturister. Alt imens dine venner for længst er ude på pisterne.

Ulemper: Du skal bære dine ski hele vejen til alperne (eller hvor du står på ski). Der er ikke nogen service, hvis udstyret går i stykker, eller du gerne vil have det byttet. Hvis støvlerne klemmer, må du lide ugen ud.

Leje på destinationen:
Fordele: Du slipper for at fragte tunge ski og støvler frem til destinationen. Der er ofte tale om nyt og moderne udstyr (mange steder skiftes alle ski ud hvert år). Der er gratis service, hvis du af den ene eller anden grund ønsker at bytte udstyret undervejs.

Ulemper: I højsæsonen kan du risikerer at ski eller støvler i din størrelse er lejet ud. Der er ofte meget stress og kaos i skibutikkerne om lørdagen, hvilket er den dag alle skal leje udstyr. Hvis du tager til små eller østeuropæiske skiområder risikere du, at udstyret er af middelmådig kvalitet.

2 Comments

  1. Et lille tips fra en svensk i Danmark. Priserna på skiduthyrning/skileje skiljer sig stort på destinationerna. T.ex. i Sälen kan man hyra komplett utrustning på SKIDHUSET (2 mil före Sälen) till vuxen för 450kr i 8 dagar och ett familjepaket för 2 vuxna och 2 barn/ungdom kostar bara 1200kr för 8 dagar. På själva destinationerna kostar det mycket mer så det lönar sig att stanna till på vägen upp och hyra.

  2. Siden første skitur har jeg altid lejet udstyr på destinationen. I starten med reservation i god tid, men de senere år dukker jeg bare op lørdag og lejer det jeg skal bruge.

    Den første gang havde jeg et par af de erfarne gutter med ind i butikken, og det var rart da jeg så ikke var alene med noget helt nyt. Det er en sær fornemmelse at få en skistøvle på første gang – det føles som der er noget helt galt med den eller foden.

    Senere har jeg købt egne skistøvler – det kan anbefales!

    Skileje gør jeg dog stadig, både pga. servicen du får og det triste faktum at jeg kun står på ski en uge om året. Men det har altid været gode oplevelser. Også i Frankrig.

Leave a Reply to Johan Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *