Det er en bitter-sød oplevelse at se, at min nye bog De Lysende Taster, som udkommer imorgen, allerede idag er til salg i en række internetboghandler. Godt at den allerede inden fødslen har fået sit eget liv. Men bittert er det, at den er sat til salg 13,05 kroner under den vejledende udsalgspris. Prisen er 179 kroner, og gucca.dk sælger den for 165,95 kroner. Naturligvis kommer der porto oveni, hvilket får prisen op på 205,90 kroner.
Og her er det så, at den fri konkurrence kommer dig til gode. For nu har jeg besluttet at indsætte en særlig rabat for læserne af min blog: Hvis du skriver “fri konkurrence” i rabatfeltet, så høvler jeg 25,- kroner af den samlede bog + porto pris, og så får du bogen billigst her!