Det er egentlig lidt hektisk. For 14 dage siden var der stadig folk (om end ikke mange) der badede i Øresund (det var dem der trods vejret hævdede at det var sommer), og nu skal vi allerede til at tænke på at planlægge årets ski-ferie. De første ski-kataloger er allerede dumpet ind af brevsprækken.
Hvorhen?
Hos de af vennerne, der har været på ski mange gange, er telefonen så småt begyndt at ringe. “Hør du, du ved en masse om at stå på ski. Kan du ikke hjælpe os, hvor skal vi tage hen? Hvilket udstyr er bedst? Hvad….”
Rækken af spørgsmål syntes uendelig. Men hvad værre er, så kan man ikke svare entydigt på et eneste af dem. Når det handler om skiløb, findes der nemlig ingen absolutte sandheder. Hverken det bedste sted, de bedste skistøvler, den bedste transportform eller den bedste ski-jakke findes. Lad os begynde fra en ende af:
Hvor skal vi tage hen?
Det handler om behov. Om flade begynderbakker, om skræmende og jublende dejlige pukkelpister, om hyggelige restauranter, om off-pist muligheder, om sikkerhed, om skiskole, om svedige diskoteker, om hjemlig hygge i små ferie-lejligheder… alt sammen til priser som ens buget-konto kan holde til. Det kan ikke komme bag på nogen, at en 47-årig begynder ikke har samme behov som en rutineret 23-årig, men det gælder om at gøre sig behovene klart INDEN man begynder på ski-katalogerne, for når først farve-billederne overmander én, kan man let falde for forhold, som man slet ikke har behov for. En ting er nemlig sikkert. Der findes INGEN skisportssteder, som er ideelle til alle slags løbere. Og når de eksklusive og hotte områder hævder, at de har teræn til enhvert temperament, så passer det ikke altid. Nuvel, man kan altid finde flade begynder-bakker, men der er ikke meget sjov ved det, hvis de allesammen ligger nede i bunden af dalen, hvor der er skygge det meste af dagen.
Sagt firkantet: Hvis I er begyndere (og tager alene afsted), så er det ikke nødvendigt at tage til de store (og dyre) områder. Det svarer til at betale for en helaftens-film, og så gå efter reklamerne.
Men hvilket land?
Efterhånden er Italien, Østrig, Schweiz og Frankrig på nogenlunde samme niveau, når det handler om ski-lifter og udlejning af udstyr. Selvfølgelig er der forskelle, men de er primært kulturelle. Det italienske natteliv er uden tvivl bedst, der er mest hygge og øl i Østrig, og flest pelse og high-tech i Schweiz – og alle ved, at man spiser bedst i Frankrig. Men det er og bliver ubrugelige fordomme – omend der altså stadig er en smule om snakken. Det man primært kan fæstne sig ved er, at jo højere beliggende et skisportssted er, jo mere effektivt er lift- og løjpe-systemet og jo mindre charme har selve byen. En anden hovedregel er, at jo højere beliggende område, jo stejlere løjper (der findes dog en del undtagelser. Blandt dem Livigno i Italien, som både ligger højt og fladt.) Med til højde-billedet hører også, at jo højere, jo større sikkerhed for sne (og kulde). En anden hoved-regel er at jo større lift-kapacitet (den kan læse om i de fleste kataloger), jo mere udstyr findes der i udlejning-butikkerne.
Hotel eller lejlighed?
Det er naturligvis et spørgsmål om temperament og økonomi. Men man bør huske, at supermarkeds-maden i højt beliggende alpebyer ofte er halv-dyr. Desuden er det faktisk ganske anstrengende at skulle ud at købe ind, når man har kæmpet rundt med skiene hele dagen. Omvendt er det rart at få lov at side og flade ud i en lejlighed kun iført lange underbukser og mindet og en skøn dag på ski. Selv om det er dejligt at få maden serveret på restaurant hver aften, så kan man ind imellem godt længes efter en stille aften på sofaen.
Bus, tog, fly eller bil?
Alle transportformerne sine fordele. Kører man selv, er man i sagens natur frit stillet, og kan gøre hvad man vil – bortset fra at sove undervejs. I bus bliver man stort set kørt fra dør til dør, men er man ikke dværg, kan man ofte komme til at føle sig som en rusten lomekniv, inden man når frem. Bortset fra at togene kun sjældent kører helt op i skibyen (St. Anton i Østrig hører til untagelsene), indebære tog-transport mange fordele. Der er aldrig kø, og togene kommer stort set altid frem uanset vejret. Og så sover man godt.
Hvad med udstyret?
Hvis man regner ud, hvor meget man rent faktisk betaler for hver time på ski, finder man hurtigt ud af, at tid sparet er dyre timer sparet. Og det taler for, at man bør leje udstyret hjemme fra. Hvis man oven i købet kan få lov at få udstyret noget tid inden selve ski-ferien, så man evt. har mulighed for at få en pre-ski-ferie-dag på et af de mange danske mini-skisportssteder, så er der god reson i at leje hjemmefra. Omvendt er der også fordele ved at leje på stedet: Man er fri for at slæbe ski og støvler helt til alperne, og man kan let få det byttet, hvis det går i stykker. En enkelt hoved-regel er dog, at hvis man tager til et mindre ski-område i højsæsonen, bør man leje hjemmefra: Det er surt, hvis den lokale ski-butik kun har ski på 205 cm tilbage, når det bliver ens tur.
Med mindre du har været afsted et par gange, bør du ikke begynde at købe udstyr. Det udstyr, der er godt til en begynder, er ikke ideelt til en lettere øvet. Når du kommer dertil, hvor du vil have dit eget udstyr, bør du allerførst købe støvler – det er den allervigtigste del af ski-udstyret.
Hvis du ikke har mulighed for at låne, bør du allerede på den første ski-tur investere i både sol- og ski-briller.
Som sagt, det kan føles lidt hektisk, at man allerede nu skal til at planlægge ski-ferien, og der er da også stadig god tid – bortset fra ét bestemt område: Ski-ferie er nu engang allersjovest. hvis man er i stand til at komme ud af sengen om morgenen, og det er man ikke, hvis man ikke er i god fysisk form.