Rapport fra en tidslomme!
Sammen med min familie er jeg til Kreative Dage i Fredericia. Det er en messe for dem, der holder af at være virksomme med garn, maling, papir, lim, stof, træ og meget mere. Vi er her for at promovere min kones nye bog Bare Beton (ja, vi har to udgivelser i samme uge).
Det går på alle måder forrygende. Bogen sælger godt, og det er jo derfor vi er her – alligevel er det to helt andre ting, som på forunderlig vis fylder i min bevidsthed.
Frihuset:
For det første er jeg, som nævnt i indledningen, havnet i en tidslomme. Og i den lomme bor kerneseerne til det hedengangne tv-program Frihuset. Programmet kørte i to år som et live-mad-hygge-gør-det-selv-og-have-program. Og at dømme efter de kommentarer som jeg og de andre tidligere værter på programmet bliver mødt med her på messen, så udfyldte programmet et behov, som i dag måske ikke bliver opfyldt. Man kan godt blive lidt stolt, når man mere end hundrede gange om dagen, får at vide at programmet er alvorligt savnet. Jeg tror, det handler om nærvær og om at fjernsyn i real-tid giver os en følelse af noget, som måske er gået tabt i vores ellers ret hektiske hverdag.
Helles stand på messen er en arbejdende workshop – her hjælper Frida
Børnearbejde:
For det andet: Vi er taget afsted hele familien, det vil sige Helle jeg og vores tre børn. Måske vil du hævde, at det handler om billig børnearbejde, men det er nu ikke tilfældet. Glæden ved at børnene bakker op om Helles bog handler ikke om at sælge bøger, men om at være fælles om et projekt. Jeg tænker, at også det – som det lukkede tv-program – er noget, der hører fortiden til. Der var engang, hvor langt de fleste børn på den ene eller anden måde var en del af forældres arbejde. Noget som måske kun er landmandsbørn forundt i dag. Her i tidslommen i Fredericia kan jeg godt unde flere familier at få den oplevelse.
