Category: Ski

Foredrag i København og Odense

image– Hvad, får vi lektier for?  Damen til foredraget i Århus så på mig, som var jeg en hund, der havde tisset på gulvet. Overbærende og en smule irriteret.

– Ja, svarede jeg, for mit mål er at gøre din kommende skiferie endnu bedre, end den ellers ville være blevet. Hun så ikke overbevist ud, da jeg begyndte mit foredrag.

Da jeg to timer senere var ved at lempe projektoren ind i bagagerummet, kørte en bil op på siden af mig. Damen fra før rullede vinduet ned og råbte smilende. Jeg tror, det er første gang jeg har glædet mig til at lave lektier – tak for det!

Jeg satte mig glad ind i bilen og kørte hjem. Og i næste uge kører jeg ud igen:

Onsdag den 3 februar holder jeg foredraget “Få en bedre skiferie” i København. Tilmelding her.

Torsdag den 4 februar holder jeg foredraget “Få en bedre skiferie” i Odense. Tilmelding info@surf-ski.dk    Mobilepay:  21652370

Jeg håber vi ses et af stederne!

Hov hvor blev den af?

IMG_4421      IMG_4437
I sidste uge, hvor jeg kørte rigtig meget rundt i Danmark for at holde foredrag, nød jeg landskabet mere, end jeg plejer. Pakket ind i sne og kuldegrader bliver alting smukt! Derfor føles det lige nu lidt stramt at kigge ud af vinduet. Sneen er væk – øv!

Stramheden skyldes også, at vi er mange, der snart skal på ski. Men ro på! Du kan være helt rolig. Der er kommet sne både i alperne og nordpå. Og selv om frosten er lidt svag i knæene i disse dage, så skal det nok blive både koldt og snefyldt i løbet af de næste par uger.

Og skulle det – helt mod mine forudsigelser – gå helt galt og tøvejret fortsætter, så kan du altid få speciallavet en lysdragt, så du – ligesom Rasmus og jeg – kan køre rundt om natten, hvor det altid er minusgrader.

Altså slap af glem alt om vejrudsigter og vær sikker på, at vejret i uge 7, 8 og 9 bliver vidunderligt hvidt og frysende frost!

 

Filed under Ski

En free-skiers kodesprog

Der er mange måder, man kan komme til at føle sig ældre på:

Man kan få hang til kameluldstøfler, man kan overveje at få installeret et teleslyngeanlæg i havestuen eller man kan, som jeg, modtage en mail fra min gode ven rasmus DJ.

Rasmus er i Mammoth, USA, og han har lige sendt mig denne mail. Læg mærke til den sidste linie (fremhævet). Lige dér blev jeg sgu 5 år ældre…

Kære Thomas
Det har været en ret god sæsonstart – enten er her høj sol eller også dumper sneen tungt – ca. 1 meter i døgnet ! Her er 3 snowparker (+ en del begynder/miniparker med små boxe og hop) og standarden er, som man kan forvente af et amerikansk skiområde, rigtig god.

Jeg bor sammen med 6 andre danske skibumser. Alle i huset kører park, men jeg træner mest med Andreas Secher – der er tidligere trampolin landsholdspringer og som nu satser på at køre freestyle ski.

Der er officiel træning i banen d. 19. og 20. januar og fredag d. 22. er der så kvalifikation, hvor jeg har 2 runs.

Jeg havde faktisk glædet mig rigtig meget til endelig at have en double med i en konkurrence. Men de største kickers har været lukket, så jeg bliver nødt til at vente til jeg har fået den landet flere gange.

Alt efter banen’s form kommer mit løb nok til at hedde – Sw lip 270 – pretzel 270, sw disaster 450, sw right 900 mute, cork 1260 nose, sw cork 10 tail. 

Og hvad betyder det så? Ja det kan I tænke lidt over, mens I føler jer gamle. I får oversættelsen i min næste blog!

Filed under Ski

Sejl på skiferie

Efter et par dages skiløb og foredrag i Italien er jeg tilbage i Danmark og nyder frostvejret.

Denne uge byder på ganske meget snak. Jeg skal holde fem foredrag, som alle handler om, hvordan man får mere ud af skiferien. Og skulle du bo i nærheden af Humlebæk, kan du nå at være med – der er stadig plads.

Herover kan du se en lille film, som jeg netop er blevet færdig med. Den handler om at sejle på skiferie, hvilket er en ganske god idé.

 

Ski-foredrag

Foredrag i HumlebækEfter årets førsStruerte skitur (Telemark iNorge), hvor jeg kunne glædes over, at min skulder ikke protesterede over at komme på ski igen, er det nu tid til de årlige ski-foredrag.

Her et par af de førstkommende:

18. januar: Foredrag i Humlebæk – tilmelding her.
20. januar: Foredrag i Holte – kontakt Holte Skiklub.
22. januar: Foredrag i Struer – tilmelding ulrich@helledie.dk
23. januar: Foredrag i Århus – Surfline Gåseagervej, Egå
31. januar: Næstved Storcenter – tilmelding ikke nødvendig

Jeg håber vi ses!

Gratis betalings tv i pakkekalenderen

operation

Nogle ord og vendinger slipper vi aldrig af med.

Når en ikke-skiløber ønsker en skiløber god rejse, sker det ofte med ordene:

Pas på du ikke brækker benet!

Jeg kan nu af erfaring fortælle, at der er noget, der er meget værre end at brække et ben, og det er at ødelægge skulderen. Derfor bør det frem over hedde:

Pas på skulderen!

I morgen på TV2 Fri, klokken 20.40 kan du se, hvor galt det gik for mig sidste år.

Faktisk kan du allerede nu se afsnittet af To på ski på TV2 Play. Hvis ikke du allerede har et TV2 Play-abonnement, så kan du få et gratis et ved at sende en SMS til nummer 1234 og skrive teksten “Danski”.  Gør du det, modtager du kvit og frit en kode, som giver dig gratis TV2 Play frem til jul.

Derfor: Hvis du ikke har fået købt alle 24 gaver til pakke-kalenderen og derfor overvejer at lave tilgodebeviser til massage, opvask og støvsugning, men ikke rigtig gider at støvsuge, vaske op eller give massage, så print dette gavekort ud og kom det i pakke-kalenderen.

Gave

 

Filed under Ski