Er du klar til skiferien?
Mange glemmer at få styr på det, som jeg anser for noget af det allervigtigste – kanter!
Category: Ski
Hvorlange ski skal børnene have?
Det er det evindelige spørgsmål, og selv efter tre børn og utallige skiskolehold han jeg godt selv komme lidt i tvivl. Men ro på, det der med længden betyder ikke så meget, som man tror. I al fald når det kommer til ski.
I weekenden fik jeg en mail fra Thyge, hvor i han efterlyste lidt info og dette evige emne. Derfor får han – og I andre – den lille gennemgang.
Det sner i alperne
Det sner i alperne – og frem mod weekenden kommer der mere endnu. Nogle østrigske udsigter lover op mod en halv meter nysne i løbet af den næste uge. For jer der skal på ski i næste uge er der derfor ekstra god grund til at glæde sig. Måske byder uge 3 ligefrem på vidunderlig powderskiløb! Derfor får I to billeder. Det øverste er fra dagens webcam i Wagrain – så kan I se, at der er sne.
Billedet herunder er en grafisk oversigt over, hvilke konsekvenser det har i forhold til den tid det tager at finde og grave en person fri, som er fanget i en lavine, hvis man ikke har lavine-udstyret i orden. Ikonerne til venstre symbolisere en lavinesender, altså den lille radiosender/modtager man bruger til at finde kammerater, der er blevet begravet i en lavine. Den midterste kolonne symbolisere den sammenklappelige sonde, man bruger til at sikre sig, at der vitterligt er begravet en person på det sted i sneen, og hvilken dybde personen ligger i. Kolonnen til højre forstiller en sammenklappelig skovl. Desværre tror mange, at det kun er nødvendig med lavine senderen. Af tabellen fremgår det, at det ikke er sandt. Derfor dette gode råd. Sørg for at du – og dem du følges med – alle har det komplette udstyr. Faktisk bør du nægte at følges med folk, der ikke har det komplette udstyr. Det er jo dem, der evt skal redde dig.
Rygsæk i stoleliften
På nettet kan du jævnligt finde små film med folk, hvis rygsæk hænger fast i stoleliften, så de dinglende bliver trukket af sted under liften.
Jens O har lige skrevet til mig med et godt fif:
“Hvis du kører med rygsæk på skituren, vil det være fint med en løs spændt maverem. Når du så tager rygsækken af ved indstigning i liften, hænger rygsækken fast i maveremmen. Du drejer bare rygsækken rundt så den sidder på maven. Har været anvendt på skisafari hvor rygsækken er fyldt. Fungerer fint. Og du taber ikke rygsækken.”
Tak Jens for fiffet, som hermed er delt.
Skigymnasium på vej
Ind imellem kan jeg godt savne at gå i skole. Og når jeg ser på de muligheder, som findes i dag, bliver savnet endnu større.
Du kan læse mere om kostgymnasiet her
En god pointe til forældre
Jeg har netop modtaget en mail, som jeg gerne vil dele med jer. Den er fra en mand, der gerne vil kaldes “den forsigtige” – og det er noget, han er blevet efter en ubehagelig oplevelse. Her hans mail:
Hej Thomas
Først en tak for dine gode programmer, som hele familien med stor glæde har set gennem de sidste mange år. Jeg har her i weekenden set alle programmerne i serien To på ski, top godt…
Lang historie kort: For nogle 5 år siden havde vi en alvorlig ulykke på en skiferie. Det var en kælkeulykke i forbindelse med en frokostpause på pisten i området Serfaus. Vore yngste datter på 4-5 år kørte skævt og ramte hoved ind i en træbænk og slog hul i hovedet. Til alt held var der en kompetent hollandsk hjertekirurg som spiste frokost på restauranten og kunne afgøre at det var alvorligt, så vi fik hende fløjet til Innsbruck. Efter fuld koma og operation i hjernehinden, er hun i dag 100% OK.
Dog har vi indført en regel, at når der leges i sneen i løbet af dagen eller med kælk om aftenen så er det med skihjælmen på og det er min pointe med denne mail. I jeres seneste program kælker Rasmus med børn på pisten alle uden hjelm, hvilket var lidt af et flash back.
Så ligesom reglen om ikke at bruge stropperne på stavene, mener jeg at børn bør bruge skihjelmen, når der leges i sneen.
Ovenstående er tænkt som inpu.
Venlig hilsen,
Jeg kan kun være enig, så hermed er opfordringen givet videre…
Nyt kamera
Jeg er på vej på ski blandt andet for at teste nyt udstyr. Det handler om alt fra ski, kameraer til uldundertøj.
I aften skal der pakkes!
Dejlig mail
Siden jeg skrev mail-lærebogen “De lysende taster” er jeg begyndt at holde foredrag om mailkommunikation. Men selv om jeg i foredraget kommer med mange gode råd om, hvordan man kan ramme modtageren, så kan jeg ikke stikke en mail, jeg fik i sidste uge fra Nick. Den efterlod mig med en lille klump i halsen…
Hej Thomas.
Bliver nød til at vise dig det her billede.
Min datter som lige er fyldt 2 år har 2 ynglings dvd’er den ene er “Frost” og den anden er din dvd “æbletræet, kærligheden og det glade skiløb” og hver gang vi sætter den på, så vil hun have storesøsters udstyr på. Så det får hun selvfølgelig 👍🏻
Kom i form i sidste øjeblik
Sammen med Rikke fra DANSKI har jeg lavet en miniguide til hurtigt at komme i form til skiferien. Læs den her:
Vi kan hurtigt blive enige om, at skiferie er den FEDESTE ferieform overhovedet. Men vi kan sikkert ligeså hurtigt blive enige om, at en skade på turen er det VÆRST tænkelige! Derfor er det næsten for dumt ikke at bruge 10 min. hver dag på træningsøvelser inden afrejse.
Thomas Uhrskov har givet os sine tre, bedste forebyggende øvelser. Efter 17 år på ski, har han efterhånden prøvet lidt af hvert, så vi tror på ham, når han siger, at tre simple træningsøvelser kan gøre en forskel!
Vi har kastet os ud i at teste øvelserne her på kontoret, og vi kan med garanti sige, at ALLE, uanset alder og kondition, kan være med.
Øvelse 1 – Sid uden stol
Sæt dig op ad en væg, men gør det helt uden noget at sidde på. Dine ankler skal være lodrette, lårene vandrette. Sid dér så længe du kan. For hver eneste gang du laver øvelsen, bliver du siddende 10 sekunder længere end sidst. Den virker, du bliver øm, og det er også en del af planen. Tag evt. et håndklæde over skulderne, man kan godt komme til at svede lidt på væggen.Øvelse 2 – Figurer i luften på ét ben
Fra nu af og indtil du skal af sted, bør du benytte alle tidspunkter, hvor du venter til at lave denne øvelse, som styrker knæet. Stil dig på ét ben og tegn figurer i luften med den løftede fod. Det kan godt være, de andre mennesker ved busstoppestedet eller i supermarkedes-køen kigger mærkeligt på dig og tænker, at du ligner en kluntet balletdanser, men vær ligeglad, for øvelsen reducerer risikoen for knæskader, og det er vigtigere end, hvad andre måtte tænke. Stå på ét ben i mindst ét minut, og byt så til det andet ben.Øvelse 3 – Arvestykke hop
Læg et grimt arvestykke på gulvet. Arvestykket kan være en tallerken, et maleri eller måske en grim hæklet pude. Stil dig nu bagved genstanden og hop henover den. Efter et par hop frem og tilbage stiller du dig ved siden af rædslen og hopper nu fra side til side. Skulle du blive så træt, at du ikke kommer helt over, men træder ned igennem maleriet, så gør det ikke så meget – det var jo alligevel grimt. Har du ikke et arvestykke, kan du købe nogle af mine (Thomas Uhrskovs) DVDér eller min nye bog og hoppe henover dem – men i givet fald skal du hoppe højt, for det vil være synd, hvis noget går i stykker.
Lav alle tre øvelser minimum to gange hver dag frem til skiferien. Hvorfor? Fordi du kan!
Først den dårlige nyhed: Hvis ikke du allerede er godt igang med træningen og har været det længe, så er du alt, alt for sent ude. For selv om du godt kan træne muskler og kondition op på ganske få uger, så halter sener og led bagefter. Faktisk er det først efter tre-fire måneders træning, at dine ledbånd er målbart stærkere.
Men her kommer den gode nyhed: Du kan stadig få effekt af ski-træningen, også selv om du lige nu er på helt bar bund. I det mindste kan du sikre dig at få overstået tredie-dags-ømheden her i Danmark og ikke på skiferiens tredie dag.
Se mere fra DANSKI på danski.dk