Ude bagved i sneen står der en ung fyr fra Grenå og kalder på én som hedder Uuulrik. Fyren er tilsyneladende ligeglad med sine skistøvler, for han er ved at fordele frokosten ud over dem. Han har spist gulerødder. Vi kikker væk.
Skiløb og systematiseret druk går op i en højere enhed på Mooserwirt
Indenfor i det store bjælkehus kysser en pige med to par skibriller i panden en fyr med en mave så stor, som var hans indre airbag eksploderet. Han har et tomt ølkrus stående med bunden i vejret ovenpå hans rødmossede og svedigt, smilende hoved. Han kan ikke huske, hvad pigen hedder, men hun kysser så dybt, at hans drøbel bliver helt svimmel.
Ude på pisten tumler to skiløbere rundt i tusmørket. Den ene har skiene over nakken og prøver at stå fast på den andens bagski. Mere end usikkert glider de ned mod byen – skrigene afslører at den ene er af hunkøn, hvilket den anden helt sikkert ikke er. Da de falder, bliver de viklet så meget ind i hinanden, at det ikke er til at sige, hvor kvinden begynder og manden slutter. De skiftevis griner, ømmer sig og vil have mere at drikke. … afterski i østrigske St. Anton.
Inde i de velholdte huse bor østrigerne. De er katolikker og stærkt ambivalente. De bryder sig ikke alle disse fulde mennesker, som hverken kan jodle, synge rent eller holde deres gylpe-reflekser i ave. En østrigsk hausfrau griber en klud, tørrer en stribe imaginære krummer af det blankpolerede køkkenbord og sender et mildt forurettet blik ud gennem ruden og over på en gruppe snaldrede svensker, der sejler afsted hovedgaden uden båd. En af dem lægger hovedet tilbage og brøler noget der minder om et primalskrig-med-cocktailbær ud i natten. Hans åbne mund sender hvide promille-skyer op mod telefonledningerne over ham.
Og lad os lige blive et øjeblik ved de ledninger: Thi inde i dem løber der på helt samme tid syv elektroniske-meddelelser lige efter hinanden. Tre af dem følges ad helt hen til deres bestemmelsessted. Et øl-bryggeri i udkanten af München. De fire andre løber ind på hver sin spritfabrik. Meddelelsernes ordlyd er ens: “Send mere sprit”.
Tilbage i St. Anton falder den fulde svensker og siger “Åhh”.
Afterski i Østrig er en uløselig del af skiløbet. Og evner man ikke at lave kortsving på bjerget, sikrer alt for mange Obstlere, Heise Witfe, Grosses eller Jägertee at man kan gøre det på vej hjem til hotellet – som i en branderts uklarhed har det med at skifte placering, når mørket falder på.
Det ligger i luften – eller i al fald i prisniveauet:
På Mooserwirt. S´griabli og Krazy Kangaruh er øl billigere end vand – hvis man overhovedet kan få vand! Nej afterski i St. Anton kan man ikke komme uden om. Ikke i lige linie i al fald.
Tidligere var det K.K ( Krazy Kangaruh) der var in-stedet. Men efter som folk der har været der – ofte ikke kan huske det, er stedet ved at gå over i sprittågernes glemsel. Dog kommer der hele tiden nye folk til, så der er stadig trængsel – især omkring de piger, som for at “vinde” en flaske champagne smider trøjen, og de tøj-lag der måtte være under den. De seneste par år er det dog Mooserwirt. der har trukket de fleste fest og alkohol tørstige ind fra pisten.