Kitzbühel

Kitzbühel ligger midt i Tyrol i Østrig og er et af de ældre klassiske skiområder i alperne. Området er kendt for det traditionelle (og farlige) Hahnenkamm-styrtløb. Hvert år lægger det alpine skicirkus vejen forbi. Kitzbühel fik sin første lift i 1928, og er i dag en fashionabel by, der er mødested for det internationale jet-set. Skiområdet har 56 moderne lifte og 160 km præparerede pister af høj kvalitet. Disse er fordelt på 75 pister, heraf 32 blå pister, 27 røde pister og 16 sorte pister. Du finder også 32 km upreparerede pister til freeriders, der gerne vil væk fra den slagne vej. Giggling er en 8 km lang rød piste, der byder på suverænt skiløb ned til Aurach, hvis der er sne i dalen.

Området henvender sig til både letøvede og mere øvede skiløbere, der har et varieret terræn at boldre sig på, dog i mindre grad til nybegyndere. Kitbühel har en snowpark, hvis du gerne vil prøve dig selv af med rails og jumps, og får du lyst til at være aktiv helt uden ski eller snowboard under fødderne, er der vinteråbne vandreruter, du kan udforske.

 

Filed under

2 Comments

  1. F.E.Petersen

    Det er et sted man vender tilbage til, var der hver vinter i 1984-1989 og syntes godt om det. Rejste derned igen efter 23 års fravær, og der var lige så godt som 1. gang, det er et godt skiområde, for det meste snesikkert, og så gælder skipasset også til bus. Fin lille hyggelig by med gode restauranter.

  2. Har arbejdet to sæsoner som guide i Kitzbühel, og har ellers været afsted hvert år siden.

    SKILØB

    Kitzbühel er en fantastisk charmerende by.
    Kitzbüheler Horn er primært for “bumserne” fordi de fleste turister tror det er et alt for lille område. Men selvom der ikke er mere end et par pister er det helt sikkert en eftermiddag værd! Specielt den røde poste der løber ned ad bagsiden er en helt fantastisk tur.

    Hanekamm er obligatorisk. Dog kræver turen god sne for maksimal nydelse.
    Den sorte nr. 23 er fantastisk om morgenen, specielt hvis man kører omvejen og tager det stykke hvor den falder 70%.
    Flechalm pisterne er også helt suveræne, både gode til begyndere og øvede der virkelig kan få øver og lire teknik af på den brede piste.
    Pengelstein er også gode pister til både let øvede og erfarne skiløbere.
    Er man til en heldagstur skal man klart udforske området over med 3S bahn – hvor man også finder parkområdet når det ikke kan bygges på hornet.

    HUSK: Kun én hytte modtager kreditkort.

    AFTERSKI
    Er man til livemusik med knald på og masser af jägermeister skal man se duoen “Short n’ Curleys” der spiller hver eftermiddag på den engelske pub The Londoner. Stedet med de mange shots og super stemning. londoner ligger centralt i vortadt overfor MacD.

    Er man til det lidt mere afslappede pubmiljø er der den irske pub O’Flannigans hvor der også tit vises sportsevents på tv. Flannis ligger på Erenbachgasse 2 min gang fra centrum ud mod sportsarena kitzbühel.

    Er man til de mest sublime cocktails er Berg Sinn i hinterstadt stedet. (Gågaden). Bartenderne her laver de lækreste drinks i Tyrol! (og deres Long Island smager himmelsk – og slår hårdt!)

    Søger man lidt kitch stemning er kareokee baren Lichtl stedet at tage hen. Glaskuglerne i loftet sørger for ægte 80’er stemning.

    Søger man en blanding af bar/diskotek er Highways stedet man skal tage hen. Det ligger i vorstadt før buen.

    Det var nogle af stederne i Kitzbühel, men der er flere skønne steder. Bl.a. Casino Kitzbühel, den trendy (og eksklusive) klub Take 5.

    AKTIVITETER
    Aqua-rena er oplagt til børnefamilier. Vandlandet er centralt placeret i byen.
    Ellers er en gåtur rundt i den charmerende by altid værd at buge tid på. Byen er et miks af det eksklusive (hvilket Luis Vuitton butikken på hovedgaden er et bevis på) og det mere afslappede skiliv som skibumserne bringer til byen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *