Det sner i alperne – og frem mod weekenden kommer der mere endnu. Nogle østrigske udsigter lover op mod en halv meter nysne i løbet af den næste uge. For jer der skal på ski i næste uge er der derfor ekstra god grund til at glæde sig. Måske byder uge 3 ligefrem på vidunderlig powderskiløb! Derfor får I to billeder. Det øverste er fra dagens webcam i Wagrain – så kan I se, at der er sne.
Billedet herunder er en grafisk oversigt over, hvilke konsekvenser det har i forhold til den tid det tager at finde og grave en person fri, som er fanget i en lavine, hvis man ikke har lavine-udstyret i orden. Ikonerne til venstre symbolisere en lavinesender, altså den lille radiosender/modtager man bruger til at finde kammerater, der er blevet begravet i en lavine. Den midterste kolonne symbolisere den sammenklappelige sonde, man bruger til at sikre sig, at der vitterligt er begravet en person på det sted i sneen, og hvilken dybde personen ligger i. Kolonnen til højre forstiller en sammenklappelig skovl. Desværre tror mange, at det kun er nødvendig med lavine senderen. Af tabellen fremgår det, at det ikke er sandt. Derfor dette gode råd. Sørg for at du – og dem du følges med – alle har det komplette udstyr. Faktisk bør du nægte at følges med folk, der ikke har det komplette udstyr. Det er jo dem, der evt skal redde dig.
