En af Danmarks bedste skibutikker, Snowfun i Roskilde, har endnu engang bygget om og holder i den forbindelse åbningsfest på torsdag. Jeg har lovet at komme forbi klokken 19.30 og fortælle om ski- og om de nye programmer. TV2 har givet mig lov til at vise et par klip. Så har du lyst til ski-snak og ski-film, så kom forbi!
Adressen er Industrivej 1E i Roskilde.
Så er der kun 11 dage til det første ski-program bliver sendt på TV2 Fri.
Som man måske kan fornemme i traileren, skal vi både til VM i slope-style og til Japan for at opleve puddersneen. Det første sted glædes jeg over min med-værts placering, det andet sted lærer jeg at sige kaffe på japansk.
Min med-vært, Rasmus DJ, hader når jeg fortæller, hvor god han er, men jeg ligeglad, så nu siger jeg det igen: Han blev nummer 23!
11 døgn, tre timer og ét minut……
I løbet af kort tid, har jeg fået tre nye venner. Jeg har ganskevist betalt for dem, men alligevel føler jeg, at vi er kommet så tæt på hinanden, at jeg godt tør bruge ordet venner.
Jeg har lært dem at kende via en hjemmeside, der hedder upwork. Her kan man for en umådelig lav pris hyre freelancere over hele verden, og det har jeg gjort. De er, beskrevet med et mindre positivt ord: daglejere.
Mykola – har udviklet et lille skriveprogram, som gør det lettere at huske skriverådene fra min bog.
Louie – har hjulpet mig med at flytte min hjemmeside fra en internetadresse til en anden.
Meghna – har ren-tegnet mit firma-logo, som faktisk er mine forældres gamle logo.
Venner?
Hvorfor i al verden kalder jeg dem for venner? Jeg har jo blot hyret dem til en løn, som ville få den nye LO-formand til at rotere på talerstolen. Magen til et ulige venskab skal man helt til Stockholm-syndromet for at matche! Så hvorfor venner?
Fordi freelance-arbejde over nettet kræver tillid, afhængighed og respekt – fra begge sider. Og venskaber bygger jo netop på tillid, afhængighed og respekt.
I takt med at jeg og mine venner har udvekslet informationer, projekter, hemmelige internet-koder og arbejdsopgaver så er forestillingen om, hvilket liv mine venner lever, vokset. Jeg har ret beset kun deres navne, billeder og arbejds-beskedder at holde mig til, men jeg forestiller mig Mykola siddende i sin bestemors hus foran den hjemmeombyggede computer. Der er the på samovaren, som han drikker for at holde varmen.
Jeg ved ikke noget, men jeg syns at jeg kan fornemme en høflig og intens livsvilje i Mykolas beskedder. Den måde han forsøger at løse min computer-opgave på, aftvinger respekt. Ind imellem støder han på problemstillinger, som er over hans kunnen. Så skriver han, at han snart vender tilbage. Og når han gør det, er det på et højere videns niveau.
Fordi lønnen er lav, og fordi hans vilje til at blive dygtigere er høj, er der gået koks i vores forhandlinger. Vi prutter forkert om prisen. Han fortæller mig, at det vil koste 75 dollar, men jeg svarer at jeg vil give 85, mens jeg håber, at han ikke tænker, at jeg er en idiot. Håber at han fornemmer, at det handler om respekt for hans indsats.
Louie Dugaduga har jeg kun arbejdet sammen med ganske kort. Jeg valgte ham på grund af det rytmiske efternavn og fordi han havde hovedtelefoner i ørerne på sit profilbillede. Det gav mig mulighed for at forestille mig det levende lydinferno, han måske sidder midt i, mens han bakser med min hjemmeside: Børn der leger på gaden udenfor, skramlende lastbiler, småindustri i baggården, madlavning i rummet bagved, en håndværker der råber fra altanen ned til sin makker på gaden, vasketøj der blafrer i den varme og fugtige luft, Louis’ lillesøster som synger ind i en hårbørste, hans far, der forgæves forsøger at komme i kontakt med ham for at sende ham på markedet. Louie hører ikke noget, han har musik i ørerne og blikket fanget i en hjemmeside, der er så langt fra hans verden.
Meghna kalder mig “sir”, og vi arbejdede sammen en nat. Jeg havde travlt og måtte tage natten i brug, og jeg tænker at Meghna arbejder, når hun har mulighed for det. Måske sover hendes børn og hun har arbejdsro, når natten falder over Nadiad. Måske går min betaling til strøm, piller eller noget andet livsvigtigt. Men inden jeg gik i seng den nat forestillede jeg mig, at Meghna næste dag ville tage sine børn i hånden og gå ud af lejligheden. Til børnenes overraskelse ville hele familien træde ind i den fine bagerbutik på hjørnet af den store plads. Her ville hun bestille en æske af de hysteriske søde kager, der ikke består at ret meget andet end sukat. Hjemme igen ville hun lave thai og sammen ville de spise kager til det hviner i tænderne.
Ja jeg ved det godt. Virkeligheden er helt sikkert en ganske anden. Og det er min pointe faktisk også. Det handler slet ikke om, hvilke liv mine venner lever, men om at den digitale globalisering gennem hjemmesider som upwork.com bringer mennesker fra I- og U-lande sammen:
I samme sekund kontakten er skabt, følger den menneskelige relation med, og på sigt er det disse menneskelige relationer, der micro-skridt ad gangen, vil skabe en bedre verden. Tænk når hele verden bliver venner!
For at gøre reklame for mine og DJ´s kommende ski-programmer på TV2 lavede jeg i går en alt for let konkurrence. Ud af 9 klip i en lille film skulle man gætte hvilket klip, der gemte på en verdensrekord. Alle bortset fra Jacob Vidkjær gættede rigtigt – og derfor er det lige præcis Jacob, som fortjener hædrende omtale. Den kommer jeg til om lidt.
Men først vinderen, som blev Alexander Nørup. Alexander gættede rigtigt, nemlig at verdensrekorden var i klip nummer 3 – verdens længste skiskoleslage. Der er en DVD på vej.
Så et par ord om Jacob. I hans svar på konkurrencen, som tydeligvis var alt for let, gættede han med vilje forkert. Han skrev:
Klip 8, verdens længste kørsel i lysende dragter. Alle andre siger jo klip 3 
Måske bør Jacobs stategi ophæves til at være dagens motto, for der ligger noget fornuftigt i ikke bare at gøre som alle andre.
Hvis du vil foran, hvis du vil gøre noget originalt, hvis du vil tænke ud af boksen, hvis du vil finde en ny løsning, så bør du også finde en ny strategi. En strategi som er anderledes, end den alle de andre følger. En strategi som måske virker dum, men som måske kan overraske!
Jeg vil gerne honorere overraskelsen, den umiddelbart forkerte stategi, det modige valg og den modsatte vej. Jacob, jeg sender en DVD – ikke fordi du gættede rigtigt, men fordi du turde gætte forkert.
Lige nu sidder jeg og tænker over det, jeg skriver. Hvilket vel også er det mindste, man kan forlange! Jeg tænker på, at jeg lige nu har to mulige omvendt strategier som byder sig til.
Jeg vælger strategi nummer 2. Dog med den tilføjelse, at I selv skal sende mig en frankeret svarkuvert, så putter jeg en dvd i kuverten og smider den i postkassen. Skriv om I vil have “Bøj hjernen” eller “Æbletræet, Kærligheden og Det Glade Skiløb”. (porto: 41 kroner)
Jacob, se nu hvad du fik mig til…
I får lige endnu en trailer til den kommende serie skiprogrammer. Som du selv kan tælle dig frem til består den af 9 klip. Et af dem er intet mindre end en verdensrekord. Hvis du kan finde ud af, hvilket klip det er, er du med i lodtrækningen om en ski-DVD.
Altså skriv et tal fra ét til ni i kommentarfeltet – og meld dig gerne til min nye blog.
Vinderen bliver kontaktet direkte.
Rapport fra en tidslomme!
Sammen med min familie er jeg til Kreative Dage i Fredericia. Det er en messe for dem, der holder af at være virksomme med garn, maling, papir, lim, stof, træ og meget mere. Vi er her for at promovere min kones nye bog Bare Beton (ja, vi har to udgivelser i samme uge).
Det går på alle måder forrygende. Bogen sælger godt, og det er jo derfor vi er her – alligevel er det to helt andre ting, som på forunderlig vis fylder i min bevidsthed.
Frihuset:
For det første er jeg, som nævnt i indledningen, havnet i en tidslomme. Og i den lomme bor kerneseerne til det hedengangne tv-program Frihuset. Programmet kørte i to år som et live-mad-hygge-gør-det-selv-og-have-program. Og at dømme efter de kommentarer som jeg og de andre tidligere værter på programmet bliver mødt med her på messen, så udfyldte programmet et behov, som i dag måske ikke bliver opfyldt. Man kan godt blive lidt stolt, når man mere end hundrede gange om dagen, får at vide at programmet er alvorligt savnet. Jeg tror, det handler om nærvær og om at fjernsyn i real-tid giver os en følelse af noget, som måske er gået tabt i vores ellers ret hektiske hverdag.
Helles stand på messen er en arbejdende workshop – her hjælper Frida
Børnearbejde:
For det andet: Vi er taget afsted hele familien, det vil sige Helle jeg og vores tre børn. Måske vil du hævde, at det handler om billig børnearbejde, men det er nu ikke tilfældet. Glæden ved at børnene bakker op om Helles bog handler ikke om at sælge bøger, men om at være fælles om et projekt. Jeg tænker, at også det – som det lukkede tv-program – er noget, der hører fortiden til. Der var engang, hvor langt de fleste børn på den ene eller anden måde var en del af forældres arbejde. Noget som måske kun er landmandsbørn forundt i dag. Her i tidslommen i Fredericia kan jeg godt unde flere familier at få den oplevelse.
Anton er klar til at pushe Helles tre bøger: Magiske Måneder, Kun firkanter og den nye Bare Beton.
Hvis min nye bog, De Lysende Taster, var et barn, ville hun sprinte ud af fødestuen.
Bogen er nu 70 timer gammel og den har dæleme fart på. Flere mennesker har allerede læs den, kontaktet mig og rost bogen.
Du kan læse første kapitel af bogen her på siden. Klik her.
Ok, jeg indrømmer det, det er mest mine venner som roser, men alligevel!
Min gode ven Kim fortalte mig, at han, da han læste den, “så nye sider af dig“. Sådan som jeg er indrettet, må det tælle som ros!
Jens, der er både døvelærer og skolebestyrelsesformand, sende mig en mail:
Mange tak for bogen, som jeg læste på hjemturen til Fyn. Der er rigtigt mange gode pointer i den – ikke mindst den om at man skal overveje om man skal skrive, ringe eller mødes.
Jeg tænker ofte på det med sproget på skrift – især når der refereres fra facebook, hvor der i mange tilfælde udvikles følelsesorkaner, fordi man ikke overholder bare et par af dine tastebudskaber. Jeg kunne anbefale dig at overveje en opfølger med udgangspunkt i skriverier på sociale medier, hvis denne her om mail går godt? Det kunne skabe et bedre land!
Vi har gennem 50.000 år udviklet en uhyre nuanceret verbal kommunikation, hvor vi i langt højere grad aflæser mimik og tonefald end ordenes indhold. Det er ikke let at skrive, så derfor er det så vigtigt at tænke over de 7 aspekter, som du nævner i bogen.
Jeg håber at rigtigt mange læser den, og jeg vil have den liggende på et hjørne af skrivebordet, for løbende at blive mindet om at skrive godt!
Bare begynd nedtællingen der er 21 dage til det går løs!
Thomas Uhrskov og Rasmus DJ er værter i det nye skiprogram “To på ski”, der bliver vist på TV2 Fri og senere på TV 2. Programmerne er produceret i samarbejde med Danski.
