Month: November 2018

På ski med Hansi

Det der skiløb kan føre til meget!

Tag nu i fredags, hvor telefonen ringede, og Stig fra DK4 sagde:

“Kan du ikke tænke dig at tage et smut til Kitzbühel, for jeg har lige snakket med Hansi Hinterseer, og vil gerne tage en tur på pisten med dig og vores fotograf!”

Fire timer senere havde jeg bestilt billet, pakket skiudstyret (incl. mine nye Fischer Vacuum støvler), og så var jeg på vej.

Vi fik lavet et lille portræt på Kitzbühel og på Hansi. Det kommer  senere her på siden og i forbindelse med nogle mere omfattende skiprogrammer på DK4.

Kan han så stadig stå på ski?

Det er jo helt tilbage i 1973 at Hansi – også dengang med flot hår – vandt den samlede world cup i Super G.

Jo da, det kører udemærket for ham på pisten. Og da jeg på et tidspunkt kom lidt for tæt på og kørte henover hans bagski, mistede han ikke balancen, men sendte et par østrigske eder bagud. Jeg hørte ikke alle ordene kun “nein”, “gott” og “däne”

Filed under Ski

Fodformede skistøvler

Naturligvis måtte det komme: Skistøvler, hvor det er selve den hårde plast-skal, der bliver formet efter løberens fod.

En fodformet skistøvle

Det er Fischer der står bag opfindelsen, og Leo som sælger Fischer skiudstyr er naturligvis helt vild med opfindelsen. Man plejer nu godt at kunne stole på, hvad han siger – så der er nok noget om snakken.

Her på uhrskov.dk tester vi støvlerne, og om mindre end 14  dage har vi et resultat af testen.

Noget tyder på, at Fischer rent faktisk har ramt rigtigt med det nye støvlesystem. Det er nemlig stort set umuligt at opdrive støvlerne. De er udsolgt over det meste af Europa – og her troede vi lige, at der var krise.

Mere om Fischer Vacuum Fit støvlerne om kort tid.